Valgløs opmærksomhed (lang)

BAGGRUND
Mens den siddende meditation med opmærksomhed på åndedræt og krop, samt den liggende kropscanning hører til de mest basale meditationer i MBSR-programmet, har vi med denne meditation, meditation med valgløs opmærksomhed, at gøre med den mest udfordrende og mest avancerede praksis (overraskende fortæller mange dog, at det er en af de praksis-former, som de finder lettest og mest afslappende). Det udfordrende ved meditationen er, at vi ikke skal gøre noget. Overhovedet. Og det er samtidig det, der adskiller denne meditation fra alle andre øvelser og meditationer i MBSR-programmet, og megen anden meditation og praksis. Mennesket er, især her i den vestlige verden, meget vant til at gøre – dvs. gøren, manipulation, ændring, forandring handling. Normalt når vi mediterer får vi, så at sige, lov til at tage disse mekanismer, dvs. gøren-mekanismerne, med ind i meditationen. Fordi der er noget bestemt vi skal gøre – fx mærke åndedrættet, mærke kroppen, kultivere hjertefølelser og loving kindness, eller strække arme og ben i yoga-øvelserne. Så det specielle ved meditation med valgløs opmærksomhed er, at vi så at sige parkere vores gøren, og tilbage bliver så derfor vores væren: sådan som tingene naturligt udfolder sig; dvs. sådan som tanker, følelser og sansninger naturligt udfolder sig – uden din indblanden.

FRUGTERNE VED MEDITATION MED VALGLØS OPMÆRKSOMHED
Der er ingen instruktioner i meditation med valgløs opmærksomhed, men mange mulige frugter. Det skal så nævnes, at den måde, jeg ”instruerer” valgløs opmærksomhed på her alligevel rummer nogle kommentarer og beskrivelser. Ikke instruktioner i, hvad du skal gøre, men kommentarer og italesættelser af, hvad en praksis med valgløs opmærksomhed betyder og hvad man kan få ud af den. Der er kommentarer ca. hvert fjerde-femte minut på de to lydfiler (valgløs opmærksomhed findes i to versioner på hjemmesiden: en lang og en mellem-lang).

Den overordnede frugt ved valgløs opmærksomhed er, at vi får en mulighed for at opleve virkeligheden og os selv, som vi rent faktisk er. Normalt kører der automatiske processer i sindet, som hele tiden handler om at ændre på situationen, ændre på ens tanker, ændre på de andre mennesker, ændre på en selv etc. Det er i mange situationer vældigt hensigtsmæssigt, at vi har sådan et anlæg, og i mange andre situationer er det en direkte kilde til lidelse, stress og mistrivsel, at vi ikke kan slå denne automatiske forandringstrang fra.

Set fra en anden vinkel røber den valgløse opmærksomhed også en af hoved-ideerne i de meditative verdens-anskuelser. Det forholder sig nemlig sådan, at alle de meditative traditioner alle sammen opererer med den grundidé, at det, som det handler om at kultivere i meditation, mindfulness og spirituel praksis, er noget vi allerede har og er. Havde man i de meditative traditioner ikke denne ide, så ville en praksis som meditation med valgløs opmærksomhed ikke give mening. Med andre ord får man altså en lejlighed til at komme i lidt dybere kontakt med de lag, den essens, den sjæl, de aspekter af en selv, som man allerede har og er, men som man meget sjældent mærker og meget sjældent har kontakt med, fordi vi i langt, langt størstedelen af de vågne timer er i gang med at ændre på virkeligheden, os selv, verden og de andre mennesker. En tydelig og interessant er erfaring omkring de konkrete frugter fra meditation med valgløs opmærksomhed er at den arbejder på en åbning af hjertet. Det er indlysende hvorfor – men har været overraskende for mig som underviser at se, at den tager fat dér: ved hjertet (årsagerne til at den valgløse opmærksomhed påvirker hjertet – selvom vi ingenting gør, og selvom vi ikke bevidste inddrager hjertet – gennemgås på lydfilerne).

AT KOMME UD AF KRYBDYR-HJERNEN
Som mange måske ved, opdeler den nyere hjerneforskning den menneskelige hjerne i tre dele. Man taler derfor om den tredelte hjerne. Den ældste af disse lag er evolutionært udviklede gennem 400.00 millioner år. Og kaldes for krybdyrhjernen. Det ”skægge” ved den menneskelige hjerne er, at vi stadig har denne krybdyr-hjerne. Og meget ofte også, at det er krybdyr-hjernens aktivitet, der giver os stress og mistrivsel. Jeg skal ikke bruge mere plads på at fortælle om krybdyr-hjernen her (den lettest tilgængelige kilde er Marianne Bentzens bog Neuroaffektiv billedbog). Det vigtige i denne sammenhæng er, at meditation med valgløs opmærksomhed er en meget direkte – og nogle gange provokerende – måde at sætte en stopper for vores krybdyr-hjerne i en kortere periode, mens vi mediterer. Årsagen er at vi i meditation med valgløs opmærksomhed ikke tager nogle aktive valg, ikke følger vores præferencer, og dermed ikke lader os påvirke af de impulser, der kommer fra krybdyr-hjernen. Vigtigt er det også at sige, at al mindfulness, meditations- og yoga-praksis rent faktisk har denne regulerende effekt på hjernen, og krybdyr-hjernen. Men da meditation med valgløs opmærksomhed er en relativt radikal praksis, fordi vi intet gør, så føltes det rimeligt at sige noget om dette her.