Loving kindness-meditation

BAGGRUND
Jon Kabat-Zinn har sagt det følgende, som er et berømt citat om mindfulness – og som specifikt handler om sammenhængen mellem ”almindelig mindfulness” og så loving kindness-aspektet.

“In Asian languages, the word for ‘mind’ and the word for ‘heart’ is the same word. So, when we hear the word ‘mindfulness’, we have to inwardly also hear ‘heartfulness’…” (Mine fremhævninger)

Med andre ord er loving kindness en fundamental del af mindfulness-praksis. En anden vigtig ting at huske på, når man arbejder med hjertet – som også er fremhævet af både Jon Kabat-Zinn og Jes Bertelsen, og mange andre – er, at disse hjerte-følelser er en medfødt og naturlig del af det at være menneske. De fleste af os, bruger dem bare ikke så meget. Vi lader andre mere almindelige følelser som vrede, frygt, jalousi, afmagt etc. være i forgrunden. Og har så hjertefølelserne, hvoraf loving kindness er én, være i baggrunden. Det er på en måde med loving kindness-følelserne, som med næsen i synsfeltet. Hvad er det første øjnene ser, når de er åbne? Næsen! Men alligevel oplever vi aldrig næsen, selvom den altid er med. På samme måde lægger vi heller ikke mærke til det naturlige tilstedevær af venligheds-følelserne, og de positive intentioner. Derfor handler loving kindness-meditationen om:

1. Dels at opdage de naturlige relationer, hvor følelserne allerede er aktive
2. Dels at kultivere følelserne i højere grad, så vi i vores dagligdag kan fungere mere med basis i disse venlige følelser og de positive intentioner, over for os selv og vores medmennesker

SÅDAN GØR VI – OG DÉT KAN VI FÅ UD AF DET
Måden hvorpå vi arbejder med punkt 1 – dvs. at opdage loving kindness-følelserne, hvor de allerede findes i vores liv – er ved at tænke og forestille os de mennesker, hvor de almindelige kærlighedsfølelser er tydeligst i vores liv, nu og her. Pædagogikken er så herefter at forsøge at bredde følelserne af venlighed ud til flere mennesker. Så det ikke kun er den inderste kreds af mennesker, vi kan mobilisere disse følelser eller anlæg overfor. Erfaringen viser nemlig, at det kan vi godt, og at dette kræver træning. Endog er det muligt at kultivere disse venligheds-følelse over for mennesker, vi ikke bryder os om, eller mennesker, som vi elsker, men som vi befinder os i en kortere- eller længerevarende konflikt med. De mest tydelige eksempler fra mennesker, der virkeligt har trænet loving kindness er hos de tibetanske buddhister, som har siddet i kinesiske fængsler i 20 eller flere år, og har været udsat for grov fornedrelse og tortur. Flere af disse buddhistiske munke har bibeholdt deres loving kindness praksis rettet mod kineserne – dvs. deres fangevogtere og tortur-bødler – mens de har siddet i fængsler og fået tortur. Flere af disse buddhistiske munke er blevet undersøgt, har udtalt sig efterfølgende, og skrevet bøger om disse erfaringer. Et fælles træk for dem, dvs. dem af dem, som har kunnet bibeholde deres loving kindness-praksis, er, at de (stort set) er kommet ud af fængslerne uden traumer, for flere af munkenes vedkommende endda efter 20 i kinesiske fængsler. Flere har endda lykkedes med at sidde i fængsel og blive udsat for tortur, og samtidig vokset spirituelt; dvs. de har været i stand til at bruge deres årtier lange ”fængsels-ophold”, som bl.a. har inkluderet tortur og dødsfald hos deres nærmeste, som en direkte katalysator for deres spirituelle vækst! De fleste vestlige mennesker får næppe brug for loving kindness-praksis under disse omstændigheder. Men. Det vigtige i historierne er at forstå, hvilket enormt transformativt potentiale, der ligger i venligheds-følelser, de gode intentioner – og den del af vores natur, som vi kultiverer gennem loving kindness-praksis.

Personligt tror jeg, at den bedste måde at opfatte loving kindness praksissen er, at det er en af de sikreste måder at gøre noget virkeligt godt for sig selv. Dette viser også flere vestlige videnskabelige studier: At det at orientere sig mod, og faktisk gøre noget for andre mennesker, er en sikker vej til at højne ens egne lykkefølelser. Hvilket de buddhistiske munkes historie også bekræfter med al tydelighed. Dalai Lama har en gang udtalt, at han laver en form for loving kindness-meditation hver dag rettet mod kineserne. Og vi skal huske på, hvad historien er mellem Tibet og Kina. Tibet, som Dalai Lama er politisk og religiøst overhoved for, har været besat af Kina siden 1950’erne. Kinesiske soldater har ødelagt ca. 6000 klostre, og på mange måder forsøgt at udslette eller undertrykke den tibetanske og buddhistiske kultur. En vestlig journalist, der hørte, at Dalai Lama dagligt praktiserede denne loving kindness-meditation rettet mod kineserne spurgte Dalai Lama i et interview, hvorfor han gør det. Dalai Lamas svar varmeget simpelt og to the point: ”Because it makes me feel good.” Med andre ord bør vi – i hvert fald også – tænke på loving kindness, og lignende praksisformer, som noget, vi skal gøre for vores egen skyld. Og dette bør i virkeligheden ikke komme bag på os, da flere vestlige forskningsresultater, som nævnt, entydigt dokumenterer, at det at handle og være venlig og empatisk, og dermed udtrykke sine gode intentioner over for andre, er en direkte kilde til at højne ens eget lykke-niveau.