Stående yoga

BAGGRUND
Den yoga-praksis, der hører til MBSR-programmet har som formål at støtte op om det arbejde med nærvær, som resten af MBSR-programmet handler om. Med andre ord er de to yoga-sekvenser i MBSR-programmet, dvs. Stående yoga og Liggende yoga – ikke meget fysisk orienteret. Det drejer sig om meget simple øvelser, og man udfører øvelserne i et relativt langsomt tempo. Et tempo, der netop tillader, at nærværet kan bibeholdes gennem øvelserne.

Ligesom der er forskellige måder at lave meditation og mindfulness, lige sådan gælder det med yoga. Overordnet kan man skelne mellem mere meditative og bløde former for yoga på den ene side, og mere puls- og styrketrænende former på den anden. Til MBSR-programmet hører altså det første. Når det så er sagt, så er den stående yoga væsentligt mere dynamisk og fysisk trænende end den liggende.

Når man med tiden skal sammensætte sin egen yoga praksis, og praksis i det hele taget, er min anbefaling altid, at man skal mærke grundigt efter, hvad der giver de bedste effekter for en. Nogle mennesker har generelt mest ud af de mere meditative former for yoga, mens andre får meget mere ud af de mere dynamiske (puls og styrke). Uanset hvad, så er det altid godt, at man ved, hvad man laver, og at man derfor afprøver nogle forskellige former. Og at man på den baggrund tager sine beslutninger om, hvilke praksis-former, man vil bruge. Dette punkt handler igen om den klarhed som er mulig at opbygge omkring sin egen praksis. Jo mere klarhed, man kan lægge til grund for sin praksis – dvs. at man ved af, hvorfor man laver den og den praksis – jo mere kan man få ud af den. Det omvendte er også gældende: Jo mindre man er klar over, hvorfor man gør som ma gør i sin praksis, jo mindre vil det give. Det er på en måde indlysende.