Opdagelsen af det ubevidste – Den største opdagelse i vestlig videnskab(?)

 

Egentligt er det mærkeligt, at noget kan gå fra at være ubevidst til bevidst. Vi tænker ikke så tit over det, os der arbejder med personlig udvikling og spiritualitet. Vi tager det på mange måder for givet, det at vi kan gøre noget bevidst, som man siger. Bevidstgøre noget. Gøre noget bevidst.  Og selve denne evne – som altså kan ”bevidstgøre noget” – er selve fundamentet for al udvikling. Ingen bevidstgørelse, ingen udvikling. Og omvendt. Dér hvor vi bevidstgør noget, dér finder altid udvikling sted. Vi kommer tilbage til både, hvad det er at bevidstgøre noget samt til, hvad det ubevidste og det beviste er for nogle størrelser.

Og herudover er det værd at nævne, at opdagelsen og italesættelsen af det ubevidste måske er den største forskningsmæssige bedrift i vestlig videnskab – nogensinde. Selvfølgelig i en eller anden form for konkurrence med øvrig videnskabelige perler: Opdagelsen af tyngdekraften, skabelsen af relativitets-teorien, Darwins evolutionsteori etc. Og frem til gennembrud i medicinsk forskning: opdagelsen af bakterier og deraf nødvendigheden af at vaske hænder på hospitalerne, til opfindelsen af medicin, der har kureret millioner eller milliarder mennesker. Men på en måde blegner nogle af disse lysende videnskabelige perler ved siden af opdagelsen af det ubevidste. Og selvfølgelig den effekt opdagelsen af det ubevidste har fået i vesten. Der har været filosoffer både i det game Grækenland, renæssancen og oplysningstiden, som har været klare over, at ikke alt var bevidst, men den bredere resonans kom med Freud og nogle af hans for- og eftergængere.

 

Det bevidste og det ubevidste

På én måde hører opdagelsen og selve distinktionen – dvs. det at man kan kende forskel på – af det ubevidste med til andre opdagelser eller distinktioner, som er helt centrale ift. vores forståelse af vores menneskelige sind. Her taler jeg om alle de opdagelser, som har fastslået, at vores sind og vores natur – og dermed vores liv – faktisk er splittede. At der er flere stemmer, der taler, og at vi ofte bliver forvirrede over disse stemmers forskellige budskaber. Det gælder fx den bevidste stemme vs. den ubevidste stemme. Eller den stemme, der kommer fra fornuft vs. den stemme, som kommer fra følelserne. Eller den stemme, jeg kalder min egen versus den stemme, som kommer fra de andre (fx i form af overjeget). Er der én eneste fællesnævner i stort set al udforskning af menneskesindet, så er det, at vi er delte, opdelte, facetterede, splittede, flerstemmige. At vi simpelt blot og bart består af flere ”ting”, flere dele. Så man kan sige, at det man fandt ud af mht. det ubevidste var, at der var noget vi ikke vidste af, men som alligevel influerede vores liv på det kraftigste. Der var så at sige noget vi kendte til, noget vi kunne sætte navn på, og noget, vi kunne kontrollere, og selv bestemme (det bevidste). Og heroverfor fandt Freud og hans for- og eftergængere ud af, at der var noget vi ikke vidste. Noget, vi ikke kunne definere, noget vi ikke kunne kontrollere. Opdagelsen af det ubevidste var derfor også en opdagelse af, at vi alle sammen har langt mindre kontrol, end vi måske først som menneskeslægt havde antaget.

 

Der, hvor det bliver rigtigt interessant

Alt det ovenstående er egentlig teori. Og metaanalyse. Det rigtige interessant er, at vi alle sammen uden undtagelse besidder, lige nu, inde i os, et bevidst lag og ubevidst lag. Dvs. noget af den ”aktivitet”, der foregår inde i dig lige nu, dvs. det liv, du faktisk lever lige nu, og altid, ja, det består af noget ubevidst og noget bevidst. Det består af en del, som du kan beskrive, som du er klar over, fx at du har smerter i skulderen, at du har en god dag, at du senere glæder dig til at se dine børn. Og heroverfor den ubevidste del: At du tilmed besidder noget, som du ikke kan beskrive, ikke kan forklare, ikke ved af. Som simpelthen enten ligger i eller simpelthen er rent og skært mørke. Fx årsagen til smerterne i din skulder, eller smerter i andre dele af kroppen. Eller årsagerne til, at du tænker de tanker, som du tænker.

 

Er tankerne bevidste eller ubevidste?

Vi kunne således sige, at ja, en del af tankerne er bevidste, fordi vi ved, hvad vi tænker. Man har måske lige tænkt, at alle ens kolleger er nogle banditter og nogle skurke, men hvorfor man egentlig tænker dette, altså årsagen, den er ubevidst. Og man kunne her tilføje: Årsagen til, at man ikke bare tænker denne tanke en enkelt gang – at alle de andre er dumme – men faktisk tænker denne tanke måske flere hundredetusinde gange i løbet af et liv. Hvorfor? Eller det modsatte: Man tænker, at alle de andre er bedre end en selv? Hvorfor tænker man det? Tanken er bevidst, man ved godt, hvad man tænker. Men årsagen ligger totalt i mørket. Indtil man fx begynder at bruge nogle af ”bevidstheds-teknikkerne”, som fx terapi eller meditation. Man begynder her at forstå, at noget, man har oplevet som barn, fx en respons fra sin lærer eller fra sine forældre, har igangsat den tankerække, at ”jeg er ikke god nok”. Eller det modsatte. Ens forældre eller lærere har konstant fremhævet ens gode egenskaber, hvorfor man har levet et liv præget af tanker, som fx at jeg er bedre end alle de andre.

 

Arbejder evolutionen hele tiden mod mere bevidsthed?

Her bliver det muligvis endnu mere interessant. For det ser faktisk ud som – både når vi kigger på os mennesker som individer og som evolutionsmæssig art – at der faktisk foregår en form for automatisk fremadskriden mod mere bevidsthed. Uanset hvordan vi vender og drejer det. Uanset hvad vi synes om menneskehedens mindre heldige eskapader i dag, så kan vi kun konkludere, at det bevidsthedsniveau, vi bærer på i dag, er højere end de encellede organismer, som eksisterede, som det første liv på Jorden for ca. 4 milliarder år siden. Og vi må konkludere det samme, når vi sammenligner det bevidsthedsniveau, vi har i dag med det bevidsthedsniveau, vi må antage var almindelig for 500.000 år siden hos vores abelignende forfædre osv. Det er også ekstremt interessant, at denne proces mod mere bevidsthed også foregår i individet. Og at den faktisk foregår hele tiden. Dvs. også lige nu. Hvis du fx sætter dig for at meditere, eller bare sætter dig for at blive stille, så sker der en automatisk ”opblomstring” fra det ubevidste. Noget du ikke vidste lige før, noget du ikke kender årsagerne til, viser sig for dig. Uundgåeligt. Uvægerligt. Med naturlovsmæssig garanti. Uden at vi skal bede om det. Og uden at vi kan stoppe det. Man begynder fx at tænke tanker. Automatisk. Eller føle noget. Eller ønske noget. Alt sammen har det rod i det ubevidste. Måske vi har set tanken, følelsen eller ønsket før, men bevidstheden er ikke nået til bunds i dem. Derfor viser den sig igen. Ofte tænker vi de samme tanker flere hundredetusinde eller millioner af gange på et helt liv.

 

De spirituelle perspektiver

I den tibetanske buddhisme har de en talemåde, som beskriver denne vekselvirkning mellem det bevidste og det ubevidste – set fra et meditativt perspektiv. De siger: ”Alt er føde til bevidstheden”. Dvs. alt kan nære, brødføde og bespise bevidstheden. Enhver tanke, enhver følelse, enhver sansning. Det hele ender i bevidstheden. Det kom fra det ubevidste, men det ender i bevidstheden.

Man kunne også bruge et andet billede: At alt ubevidst stof er benzin til bevidsthedsmotoren. At alt ubevidsthed er brændstof, som får bevidstheds-fartøjet til at køre (eller måske speede op. For i virkeligheden ser det ikke ud som om bevidstheden i sigs elv har brug for føden fra det ubevidste. Når det ubevidste er helt udtømt, siger de i oplyste traditioner, så er bevidstheden bare fri, vågen og medfølende). De siger også, at denne proces foregår hele tiden. Der er hele tiden – også om natten når vi sover, fx i drømmene – ubevdist stof, som processeres fra det ubevidste og ind til det bevidste.

 

Strøtanker

Har vi nogen som helts muligheder for at bevidstgøre det hele? For at kende alt? Det siger de i oplyste traditioner. Hvor det fx siges, at de oplyste ingen tanker har, bogstaveligt, og fx ingen natlige drømme har. Om det er sandt, kan kun de selv vel vide. Men der ser fra en empirisk synsvinkel ud til at være god evidens for de magiske kræfter, som oplyste skulle besidde, hvis vi ser tilbage igennem de sidste 3000 års spirituelle historie på kloden.

Dette indlæg handlede ikke om at vi skulle motiveres til at blive oplyste. Det handlede om, at vi skulle blive mere klare på den ufattelig formidable distinktion og opdagelse af det ubevidste. Samt den proces, som foregår hvert sekund inde i os som individer. Og som foregår i vores art, kendt som evolutionen.

En del spirituelle lærerskikkelser og strømninger siger, at kærlighed og bevidsthed er det samme. Dét er i sig selv et interessant perspektiv (som jeg også har lavet denne guidede meditation til: https://simonvjhansen.dk/mindfulness-og-meditations-oevelser/mindfulness/saadan-er-hjertet-automatisk-med-i-al-mindfulness-og-naervaer-praksis/ Men perspektivet er især interessant ift. det perspektiv, at der hele tiden – både i individet og i arten – foregår en automatisk bevidstgørelsesproces. For betyder det så, at der faktisk foregår en automatisk kærlighedsproces? Hvert sekund? I alle individer? Og i arten som sådan? Dette må besvares af læseren selv.

 

Rigtigt god fornøjelse med at studere og undersøge og blive forundret over det ubevidstes evige blomstren op i bevidstheden. Måske som et udtryk for en kærlighedsproces.

 

Simon Vittus Jasper Hansen
https://simonvjhansen.dk