Kærlighedsmysteriet – Femdages retreat ved Limfjorden
Retreatet handler om at indfri nogle af de potentialer, som så at sige ligger gemt i kærlighedsmysteriet. Retreatets indhold vil på mange måder ligne indholdet fra øvrige, almindelige retreats. Den store forskel ligger i perspektivet – nemlig i dét perspektiv, at vi sammen på dette retreat mødes og praktiserer ind mod kærlighedsmysteriet. Ordet mysterie betyder bl.a. at der er noget vi ikke ved, og noget vi ikke kan forklare – og noget, som vi længes efter. I praksis henleder denne ikke-viden os til en længselsfuld undren og åbenhed. Vi må undre os og stå åbne over for mysteriet – vi kan ikke andet. Kærlighedskvaliteten kan netop vise sig fra og i denne åbenhed. Kærlighed har her ikke noget med parforholdslivet at gøre. Den kærlighedskvalitet, vi vil adressere på retreatet, har noget med spiritualitet at gøre. Retreatet handler derfor om at vise veje til, hvordan en spirituel praksis kan orientere sig mere mod kærlighed.
Jon Kabat-Zinn er berømt citeret for at sige: ”Når vi hører ordet ’mindfulness’, bør vi indvendigt også høre ordet ’heartfulness’”. En del af rammen for retreatet er derfor at udforske vores muligheder for i en almindelig mindfulness- og meditationspraksis også at inddrage en decideret hjertekvalitet. Eller måske snarere som citatet opfordrer os direkte til: At finde den hjertekvalitet, der allerede findes i almindeligt nærvær og mindfulnesspraksis. Du kan finde en blog og en guidning i netop dette her: https://simonvjhansen.dk/mindfulness-og-meditations-oevelser/mindfulness/saadan-er-hjertet-automatisk-med-i-al-mindfulness-og-naervaer-praksis/
Og du kan finde en blog her, som beskriver nærmere, hvad ordet “kærlighedsmysteriet” betyder på dette retreat:
DEN NATURLIGE LÆNGSEL OG BEHOV FOR ÅBENHJERTIGHED, KÆRLIGHED OG FORBUNDETHED
Vi mennesker er født med mange forskellige behov og længsler. Et af de dybeste er vores behov for kærlighed, åbenhjertighed og forbundethed. Det er nøjagtig disse behov og længsler, som vi arbejder med på retreatet.
Vi arbejder i en vekselvirkning mellem meditation, kropsarbejde, healing, inquiry, udvekslinger og erfaringsdelinger, teoretiske perspektiver, som både inddrager viden fra visdomstraditionerne samt den nyeste forskning på området.
Vi vil hver dag arbejde med inquiry – en undersøgelsespraksis, man laver to og to. Inquiry har altså på dette retreat en særlig plads. Det har det af den grund, at hvis vi faktisk ønsker at åbne mere op for kærlighedskvaliteterne, så er vi nødt til at lære os selv og vores indre tilstande bedre at kende. Ingen anden praksis end inquiry hjælper bedre med dette. Inquiry kan i sig selv anses som en form for kærlighedspraksis. En hengivelse til sådan, som man faktisk har det lige nu. En integration og en accept af, sådan som man faktisk er lige nu.
HVEM ER RETREATET FOR?
For alle deltagere gælder der følgende krav.
- Erfaring med meditation gennem mindst 5 år – gerne mere
- Lyst til at arbejde med netop det tema, som teksten beskriver
- Lyst til at fordybe den proces og udvikling, man også giver en væsentlig betydning i sit levede liv
- Er man i tvivl om retreatet er velegnet til en, er man velkommen til at kontakte mig (der kan gives dispensation ift. ovennævnte kriterier, hvis andet opvejer det)
PROGRAM
ANKOMSTDAG
10-11:30 Ankomst (Det er som regel muligt at tilkøbe ankomst aftenen forinden)
12:00 Frokost
13-18 Undervisning og praksis
19:00 Aftensmad
20-20:30/21:00 Undervisning og praksis
ØVRIGE DAGE (DAG 2-4)
7:30-9:00 Morgenpraksis
9:15 Morgenmad
11-13 Undervisning og praksis
14:00 Frokost
PAUSE
16-18 Undervisning og praksis
19 Aftensmad
20:00-20:30 Aftenundervisning
AFRUNDINGSDAG
7:30-9:00 Morgenpraksis
9:15 Morgenmad
10.30-13.30 Undervisning og praksis
PERIODER OG PAUSER MED STILHED ER EN NATURLIG DEL AF RETREATET
Der vil på retreatet være pauser og stræk med stilhed. Som en naturlig del af fordybelsesprocessen. Helt præcist hvor meget kan ikke siges på forhånd. Det afhænger af gruppens behov. Det har været muligt på ethvert tidligere retreat at finde den rette balance mellem stilhed og fordybelse, og almindelig socialitet og samtale. I de stræk, hvor der er stilhed, vil undervisningen ikke være i stilhed. Og undervisningen vil således rumme guidninger og instruktioner. Og der vil også i stilhedsperioderne være mulighed for udveksling: både ift. spørgsmål om egen proces og praksis, men også udvekslinger deltagerne imellem. Hertil kommer de essentielle udvekslinger i den store gruppe.
DUEGAARDEN, HVOR RETREATET AFHOLDES
Duegaarden er et kursus-, konference- og uddannelses-center beliggende på øen Nykøbing Mors i den nordvestlige ende af Limfjorden. Duegaarden ligger med få hundrede meter til vandet og de smukke skrænter ned til fjorden. Duegaarden har eksisteret siden 1981, og drives af Pernille og Jens, som opretholder lige dele professionalisme, hjertevarme, og personlighed i deres værtskab. Selve naturen i området er ganske enestående. Der er en virkelig ro, både på kursus-ejendommen, og i naturen omkring; som bl.a. kommer sig af, at området er så afsides og tyndt befolket. Vi har for vane at inddrage naturen i undervisningen. Der er gode muligheder for gåture og væren i naturen i pauserne. Se evt. mere om Duegaarden her: http://duegaarden.dk/ Adressen er:
- Flade Klit 11, 7900 Nykøbing Mors
PRIS, VÆRELSESTYPER OG BETALING
Der er enkelt- og topersoners-værelser på Duegaarden. Man vil på topersonersværelserne dele værelse med en person af samme køn eller selvvalgt makker. Priserne er:
Deltagelse på retreatet: 5000 kr.
Fuld forplejning og overnatning i enkeltværelse: 2000 kr.
Fuld forplejning og overnatning i to-personersværelse: 1500 kr.
Der betales for retreatet til undertegnede, og en anden separat betaling laves til kursusstedet, som dækker fuld forplejning og logi.
TILMELDING
Skriv en mail til simonvjh@gmail.com, hvori du fortæller hvilket retreat, din tilmelding drejer sig om samt hvilken værelsestype du ønsker. Herefter modtager du øvrige praktiske informationer.
FORPLEJNING OG MADTJANSER
Alle måltiderne laves af køkkenpersonalet, og er økologiske og vegetariske. Alle deltagere vil få ca. 1-2 tjanser, dvs. 1-2 måltider – afhængigt af deltagerantal – hvor man hjælper til med forberedelse (fx lave salat og koge ris) og afrydning. Der er en eller flere gennemgående køkkenansvarlige med på retreatet, som hjælper med til alle måltider, og som uddelegerer opgaverne.
SAMKØRSELSMULIGHED
Der vil blive etableret en email-tråd for dem, som ønsker at arrangere samkørsel.