Videregående  energiarbejde – Chakra, energi, healing

  • D. 1/4-4/4, 2027

 

Kurset henvender sig til mennesker, som har erfaring med og en forståelse af energiarbejde og chakrasystemet, og som ønsker at fordybe det. Energiarbejde dækker her over meditationer og øvelser, der arbejder med de primære og sekundære chakraer samt healing. Vi vil bruge energiarbejdet som en vej ind i dybere kontakt. Kurset veksler mellem meditationer, kropsarbejde, undervisning, udvekslinger, healing og afspænding.

 

 

BAGGRUND FOR KURSET

Baggrunden for forløbet er det energiarbejde, som den irske spirituelle lærer, Bob Moore (1928-2008), bragte til Danmark og øvrige dele af den vestlige verden. Bob Moore indså, at der var nogle store udviklingsmuligheder i at arbejde med energisystemet. Hvilket samtlige erfaringer understøtter med al tydelighed. Den klassiske hatha yoga adresserer primært den fysiske krop. Og klassisk mindfulness adresserer primært bevidsthed. Men vores menneskelige helhed består af mere end krop og bevidsthed. Vi har et energisystem, som gennemtrænger og samarbejder både med opmærksomheden og med den fysiske krop. Heri er chakraerne hovedstæderne. Baggrunden for forløbet er altså meditative øvelser, som adresserer både de syv primære chakraer samt vores mange sekundære chakraer og energipunkter. Hertil kommer et væsentligt healingsaspekt. En anden måde at få del i de store resurser, der ligger i det æteriske – et andet navn for energisystemet – er netop healing. Yderligere er en helt central baggrund for forløbet den psykologiske og eksistentielle kortlægning, Jes Bertelsen har lavet af læren om chakrasystemet.

 

Jeg selv har anvendt netop denne energipraksis siden 2008. Med stadig større glæde, og stadigt større udbytte. Jeg har undervist i netop dén praksis siden 2015. Jeg har undervist specifikt i tre 6-måneders forløb omhandlende chakrasystemet, og senest et 12-måneders forløb. Herudover hviler undervisningen på undervisning i energiarbejde fra mange retreats og mange workshops samt individuelle sessioner, hvor jeg også vejleder mennesker i energiarbejde.

 

EKSISTENTIEL FORANKRING

En af de absolut væsentligste karakteristika ved netop dette energiarbejde er dets eksistentielle forankring. Den eksistentielle forankring betyder, at vi via energiarbejdet bliver i stand til at adressere samtlige af de forskellige dele af vores eksistens og levede liv på en meget direkte måde. Man kan derfor sige, at energiarbejdet har to retninger: Den ene gælder en meditativ og udviklingsorienteret fordybelse. Den anden retning gælder det levede liv. Hertil kommer det nødvendige brobygningsarbejde mellem dybere praksis og det levede liv.

 

DYBERE MEDITATION – OG VEJEN INDAD MOD ESSENSEN

Eftersom kurset henvender sig til mennesker, der har drive på at fordybe deres energiarbejde, så tilsigter kurset også en egentlig fordybelse af den meditative praksis. Vi kommer således til at berøre og anvende dybere og mere avancerede energipraksisser. Og vi har en fælles orientering om, at en fordybelse af energiarbejdet, samtidig er en fordybelse ind mod essensen og de indre ressourcer. Endelig fungerer kurset også som en brobygger mellem almindelig og dybere mindfulness og så energiarbejdet. Særligt mhp. hvordan disse to praksisser kan supplere hinanden – og samarbejde hen imod en mere komplet praksis.

 

KROPSARBEJDE – YOGA, DANS, STYRKE, QI GONG

En stor del af opgaven i energiarbejde er at få energien til at cirkulere, i stedet for at den stagnerer. En uundværlig del af energiarbejde er derfor et grundigt og alsidigt kropsarbejde. Indimellem vil vi anvende puls-, styrke- og vitalitets-fremmende kropspraksisser. Andre gange anvender vi afspændende, langsomme og mere inderligt kropsarbejde.

 

 

PROGRAM

TORSDAG

18:30 Aftensmad

19:30-ca. 21/21:30 Undervisning og praksis

 

FREDAG OG LØRDAG

7:30-9:00 Morgenpraksis

9:15 Morgenmad

11-13 Undervisning og praksis

13 Frokost

PAUSE

16-18 Undervisning og praksis

18 Aftensmad

19-19:30/20 Aftenundervisning

 

SØNDAG

7:30-9:00 Morgenpraksis

9:15 Morgenmad

10:30-13:30 Undervisning og praksis

13.30 Frokost

 

DATO, TIDSPUNKTER OG ADRESSE

Kurset starter torsdag d. 1. april, og slutter søndag d. 4. april. Kurset foregår i Nørre Snede, i Dansk Familieinstituts gamle undervisningslokaler, på adressen Rørbækvej 20, 8766 Nørre Snede. Vi starter torsdag kl. 18:30 med aftensmad. Kurset sluttet søndag kl. 14.

 

PRIS, TILMELDING OG LOGI

Der betales i to separate rater: Én for kurset på den ene side. Én for og overnatning og forplejning på den anden side:

 

Kursusdeltagelse: 3000 kr.

Overnatning og forplejning: 1500 kr.

For tilmelding skriv en mail til simonvjh@gmail.com

 

Alle deltagere tilbydes enkeltværelse hos de fastboende på Vækstcenteret. Der sørges på forhånd for reservation af enkeltværelser hos de fastboende. Ved sen tilmelding kan det være nødvendigt, at man selv sørger for at finde overnatning (fx på et nærliggende bed and breakfast. Ved denne mulighed vil man få fratrukket 900 kr. af prisen for overnatning og forplejning.