Traumernes påvirkning af fremtidens håb og drømme
En af de mest grundlæggende øvelser i terapi, selvudvikling og spiritualitet er at forestille sig forskellige ønskescenarier. Fremtidige håb. Drømme. Mål.
Al udvikling beror på denne evne, slet og ret. Evnen til at kunne se, ane, intuere, mærke, føle, se på andre mennesker som beviser på, at der findes et andet og bedre sted. Fx at min nuværende livskvalitet pt.. er sådan her; men jeg kunne godt tænke mig at få den op. Det foregår sjældent så firkantet. Ikke desto mindre er det stadig sådan, fundamentet er for forandring: troen på, at man kan komme et bedre sted hen. At den tilstand, verden, virkelighed, relationalitet, arbejdsliv, som man p.t. har, kan forbedres. Det samme gælder også i de oplyste traditioner. Her har man forestillet sig bestemte ting, personer, lærerskikkelser, guddomme, kvaliteter som fx medfølelse, og så har man praktiseret for at komme tættere på disse.
HVAD HVIS MAN IKKE KAN UNDSLIPPE FORTIDEN?
Det ovenstående lyder altsammen meget godt. Og meget nemt. “Jeg er her nu. Jeg vil gerne dérhen.” Og så gør man det – næsten da. For processen er selvfølgelig en million gange mere kompleks, langtrukken, smertefuld end som så. Og det, der holder os tilbage, er traumerne. En af pointerne med dette skriv er netop at tydeliggøre, hvordan vores traumer – som jo er en del af vores personlighed (hvilket jeg har skrevet et særskilt blogindlæg om) – er en direkte forhindring i at tænke positivt om fremtiden. Og her skal vi skelne mellem forskellige måder at tænke om fremtiden. For som de fleste ved, tænker de fleste alt for meget på fremtiden. Men det sker som en direkte forlængelse af traumestrukturerne – ikke som en forandring heraf. Altså bliver meget ofte den ængstelighed, jeg oplever som en konsekvens af mit grundtraume, den direkte årsag til, at jeg som oftest tænker ængsteligt om fremtiden. Jeg forsøger, planlægger, tænker, grubler, ruminerer, analyserer – alt sammen i ængstelighedens tjeneste. Hvor formålet er et ubevidst forsøg på at undgå traumets gentagelse. Vores ubevidste angst og forsøg på at forhindre traumets gentagelse er ethvert traumes grunddynamik. Jeg oplevede noget – og det er for fælles for os alle sammen – ganske forfærdeligt. Forladthed, nærdød, at blive latterliggjort. At blive svigtet. At få overskredet sine grænser fysisk, seksuelt, følelsesmæssigt etc. Fællesnævneren for vores efterfølgende liv er vores ubevidste forsøg på at forhindre, at scenariet sker igen. Det er klart, at jo mere vi arbejder i terapeutiske sammenhænge, jo mere kan vi give slip på denne frygt for traumets gentagelse.
I PRAKSIS
I praksis betyder dette, at der hele tiden – ubevidst, indtil vi bevidstgør det – er en del af vores sind, som arbejder intenst på at forhindre en gentagelse af traumet. Eller en gentagelse af traumefølelen. Dvs. hvis min grundfølelse efter traumet var angst, så forsøger sindet på at undgå netop denne følelse etc. Mao. er der væsentlige dele af vores personlighed, som på en måde altid er bundet til fortiden. Fordi den del af sindet altid er i gang med at undgå en gentagelse af fortiden. Dette betyder – igen i praksis – at vi har langt færre resurser til at skabe den ønskede fremtid. Vi er – i praksis – i gang med at redde os selv fra fortiden. Og de følelser og indtryk, som fortiden har sat i os. Og som jo – selvom det måske er provokerende at sige – stadig bor i vores kroppe, nervesystemer, hjerner, følelser og sjæle. Og det gør – i praksis – at vi har langt mindre overskud til at anse fremtiden for et lyst sted. Endsige til at forestille os fremtiden som dér, hvor vi kan indfri vores drømmescenarier. Og igen, når denne mulighed frarøves os gennem traumernes påvirkning, så berøves vi ikke kun muligheden for at forestille os ønskescenarier. Vi frarøves også selve muligheden for at skabe bedre verdener i fremtiden. På en måde fordi vi faktisk ikke kan se den lyse fremtid. I bogstavelig forstand. Den måde, traumerne har okkuperet vores bevidsthed på, gør, at vi faktisk ikke kan se ud af tågen. Vi kan kun se fortiden. Eller sindet er – mestendels – optaget af at undgå en gentagelse af traumet. Og dér – fra denne undgåelsesangst – kan vi ikke se fremtiden. Helt bogstaveligt. De ressourcer, som vi har brug for, dels til at kunne forestille os en lys fremtid, dels til følelsesmæssigt at ønske eller længes efter denne fremtid, dels endsige til at skabe den, er os frarøvet.
HVERDAG OG OVERLEVELSE BLIVER OMDREJNINGSPUNKTERNE
Hvis vi sammenligner sindet med en computer, så kan vi sige, at når vi ikke har bearbejdet vores traumer, så er op mod 97 %* af vores harddisk på computeren optaget af hverdag og overlevelse. Dvs. optaget med at få tingene til at fungere. Til at fortsætte. Til at komme igennem dagen og livet. Og dette mindset – at komme igennem dagen – kan vi aldrig bruge som kanaler til en ønskværdig fremtid. Fordi sindet hele tiden, eller næsten hele tiden, kredser om overlevelse, maintenance, at få det til at fungere, at komme igennem dagen etc. Så dette er den helt simple forklaring på, hvorfor vores sind nogle gange eller meget, meget ofte kredser om hverdag og overlevelse.
WHAT TO DO? – ØVELSE, VISUALISERING, MEDITATION
Der er selvfølgelig mange ting, man kan gøre, hvis man vil bryde fortidens lænker. Terapi er formentlig hovedsvaret. Og den allerbedste løsning. Men det er svært for mange at anvende terapi. Derfor kan man gøre en række andre ting. For det første kan man undersøge – med eksistentiel dækning – om man kan nikke genkendende til det ovenstående. Kender man til det, at “perioder” og “dage” bliver til måneder, år og årtier, hvor tingene ikke forandrer sig? Hvis man kan nikke genkendende til dette, kan man undersøge, om man kan mærke en impuls til at ændre det. En længsel efter at “træde ud”, en drøm om at “bryde fri”. En følelse, hvor man længes efter en bedre verden. For dét er et af fundamenterne for at gå videre. Længslen mod den lysere fremtid er selve byggestenene, hvorpå forandringsprocessen beror. Derfor er den følelse vigtig at kultivere og værne om.
For at gøre dig flere erfaringer kan du lave en øvelse i 2 trin. Trin 1 er at lave et drømmescenariebillede. Et billede eller en kortfilm om, hvordan din ønskede fremtid skal se ud. Trin 2 er at undersøge, hvor længe du er i stand til at holde fokus på billedet eller filmen.
Jeg ønsker god fornøjelse med legen, livet og undersøgelsen af, hvor meget energi fortiden binder. Og – endelig – god fornøjelse med det lyse sind, som fører til den lyse fremtid.
Simon Vittus Jasper Hansen
*Det er et estimat. Billedet er, at det er langt størstedelen.
