NUETS MANDALA – ALIGNMENT I NUET
Vi taler ofte om alignment i yogastillinger. Vi forsøger dér, i yogastillinger, at holde vores alignment. Vi forsøger at aligne vores kroppe, så vi kan komme så præcist ind i stillingen som muligt. Ordet alignment har ordet “linie” i sig. Det handler derfor om at komme på linje med, ku’ vi sige. Et begreb på dansk er det “at komme i lod”. Eller at være i lod. Vi har også ordet lodlinje. Det at være i lod har selvfølgelig “lodret” i sig. Når vi er i i lod, er vi også på linje. En lodret linje. Centrering i lodlinjen, ku’ vi også kalde det.
Vi taler dog sjældent om alignment ift. nuet. Som vi altså skal se på her. Vi taler ofte om at være nærværende, eller det at “komme ind i nuet”. At være alignet i nuet er selvfølgelig det samme som det at være i nuet eller det at være nærværende. Men det at være nærværende eller det at være i nuet kræver som oftest en alignment. At være eller ankomme til nuet er som oftest ikke noget, vi kan gøre med et fingerknips. Det kræver – igen! – en alignment. En centrering. Ikke mindst hvis vi ønsker at være der lidt længere – i nuet – så kræver det en nuancering. En alignment. En orientering. En forberedelse.
En praksis.
Ordet praksis dækker over alle de intentionelle handlinger, der understøtter vores muligheder for at opholde os i nuet: alignment, forberedelse, meditation, kropsarbejde, traumearbejde. Alt sammen med det samme formål: At vi kan få en større andel i det underskønne nu.
NUETS MANDALA
Jeg har før skrevet en blog med titlen Hvad består det nuværende øjeblik af? Dette blogindlæg arbejder i samme retning. Men lidt mere oversigtsagtigt. Vi ser her nedenfor på, hvilke kategorier, ku’ man sige, som vi til hver en tid finder i det nuværende øjeblik. Hvis vi kigger på med det meditative øjne.
- Den indre verden – Alt, der foregår i den indre verden: tanker, følelser og indre sansninger
- Den ydre verden – Alt, der foregår i den ydre verden: alle sanseindtryk fra to kilder (verden, naturen, de andre levende væsener)
- Det rum, som alt – både det indre og det ydre – foregår i
- En bevidsthed, som oplever alt, der foregår
- En kærlighedskvalitet – Følelsen af sammenhæng, forbundethed, værdsættelse, taknemlighed, tillid og empati
I PRAKSIS
Vi kunne starte med at konstatere, at der foregår en masse. Ethvert nu har to kilder til dette “en masse”. Den ene kilde er den indre verden – følelser, tanker og sansninger indefra. Den anden kilde er alle sanseindtryk udefra: dvs. alle de indtryk, der kommer fra andre mennesker, fra verden og naturen.
Men for at alt dette kan finde sted, må der være et rum. Et rum, hvor alt foregår indeni. Man kunne lige så godt sige, at alt det, der foregår – indefra og udefra – finder sted i en tidsdimension. Eller som de gør i kvantefysikken: Alt finder sted i rumtid.
Hernæst er der en bevidsthed, som oplever alt dette: alt det, der kommer indefra. Alt det, der kommer udefra. Alt bliver opfattet af en bevidsthed.
Hertil kommer en kærligheds- eller empatisk eller forbundethedskvalitet. Alt det, der foregår – uanset om det er tanker, følelser eller sansninger – hænger ikke og svæver som hjemløse og individuelle og uforbundne fænomener. Vi er dels forbundet med hinanden. Vi er forbundet med ting og sager. Tænk igen på, at samtlige af de grundstoffer, der findes på vores jordklode, er dannet ude i universet. Dvs. de grundstoffer – kulstof, hydrogen, oxygen, metallerne etc. – de er alle sammen dannet ude i universet. Og disse udefra universet kommende grundstoffer laver så vores kroppe og alt andet her på jorden. Mange af grundstofferne er dannet helt tilbage i tiden omkring universets fødsel for 14,5 milliarder år siden. Så vi er forbundet også i en hel basal materiel dimension. Herudover er vi forbundet i følelseslivet med de mennesker, vi lever vores liv sammen med. Vi er forbundet til natur. Til mursten. Til vores huse, biler og tøj.
LÆNGERE INDE I PRAKSIS
Hvis man kan få disse elementer til at arbejde sammen i meditation og mindfulness, så vil man få en dynamisk tilstand, som ser ca. sådan her ud:
Det hele skifter (impermanence, uforanderlighed).
Det, der skifter, kommer indefra mig.
Og det, der skifter, kommer udefra verden og de andre mennesker og dyr.
Det hele er i et rum, en tid eller en rumtid.
Bevidstheden er opmærksom og vågen – og derfor opleves alt. Eller alt kan opleves.
Endelig er vi alle sammen forbundet – med det hele.
– På et stofligt plan (rodchakraet)
– På et energetisk plan (harachakraet)
– På et astral plan (solar plexuschakraet)
– På et mentalt plan (hjertechakraet)
– På et spirituelt plan (halschakraet)
– På et kosmisk plan (pinealchakraet)
– På et oplyst plan (kronechakraet)
Simon Vittus Jasper Hanen