MOTOR, BRÆNDSTOF OG MASKINRUM I MINDFULNESS OG MEDITATION
Hvad er det egentlig, der foregår, når vi mediterer? Hvor henter vi brændstoffet fra i den proces, vi kalder mindfulness og meditation? Hvad er selve brændtsoffet? Og hvad med motoren og maskinrummet?
For er meditation bare en eller anden magisk proces, hvor man sætter sig og lukker øjnene? Og håber på det bedste? Eller måske kigger lidt på åndedrættet? Eller hvad foregår der egentligt nede i det meditative maskinrum?
Den tibetanske, oplyste lærer fra 1800-tallet har formuleret det utroligt enkelt, præcist og letforståeligt: Paltrul Rinpoche (1808-1887) siger:
”Everything is food for awareness.”
Altså på dansk: “Alt er føde for bevidstheden.” Citatet afslører også et tantrisk element. Og Paltrul Rinpoche kommer netop fra den tibetanske buddhisme, som kaldes tantrisk buddhisme. Det tantriske består i, at alting – herunder også negative og ”forstyrrende” tanker, ”negative” følelser og alle sanseindtrykkene – alt! – anses som noget, der kan hjælpe bevidstheden; hjælpe den med at vågne op. Dette er selvfølgeligt et meget anderledes synspunkt, end hvad man finder i ikke-tantriske traditioner, hvor tanker, følelser etc. opfattes direkte som forhindringer ift. at vågne op eller bare blive lidt mere nærværende.[1]
MOTOREN
Motoren i en bil er det apparat, som trækker brændstoffet ind fra brændstoftanken, antænder dette brændstof, forbrænder det, hvilket så forårsager en mekanisk bevægelse af stempler, som i sidste ende får bilen til at køre. Meget lig den måde kroppen optager brændstof fra mad og drikke. Kroppens ”brændstof-motor” optager også brændstof fra brændstoftanken. Kroppens brændstoftank er mavesækken. Her opbevarer kroppen benzinen. Og herfra startes fordøjelses/forbrændings-processerne, der i sidste ende gør, at dels holdes kroppen levende, og dels har kroppen nok energi til lave ”mekaniske bevægelser”. Ligesom bilen der kører derudaf, hvis der altså er benzin på tanken. Og ligesom bevidstheden gør det med – ja, alting.
NÆRVÆR
Hvad betyder nærvær? Rent teknisk? Nærvær betyder, at opmærksomheden er rettet mod det, der netop NU foregår: uanset om det er tanker, følelser, sansninger. Og uanset om det er positivt eller negativt det, man oplever. Dvs. nærværs-praksis – altså klassisk mindfulness – er ikke en intervention ift. hvad der sker. Men en intervention i den måde, hvorpå vores opmærksomhed stilles ift. det, der sker. Lad os tage et eksempel: En mand sidder og læser avis i solen, drikker kaffe og bliver stukket af en myg. Hvis mandens opmærksomhed er på nogle af disse sanseindtryk – fx sol, kaffe, myggestik etc. – så er manden nærværende; så ”praktiserer” manden en form for mindfulness. Hvis manden derimod er ”distraheret” af en masse tanker om en situation fra i går. Eller en situation i morgen, manden tænker på. Så er han fraværende (med mindre der er tale om bevidste tanker). Han er fraværende fra den situation og virkelighed han sidder i: som netop består af sol, kaffe, avis, myggestik etc. Der er altså ingensomhelst – og dette er en af 10.000-kroners-pointerne i mindfulness – ydre forskel på de to situationer, de to eksempler. De består nøjagtigt af det samme: mand, læser avis, sol, kaffe, myggestik. I den ene situation er der nærvær, i den anden fravær. Men hvad har nu alt dette at gøre med motorer, brændstof, benzintanke, maskinrum etc.?
NÆRVÆR – EN MÅDE AT FORSTÆRKE MOTORKRAFTEN PÅ
Skulle man sige det helt kort, kunne man sige, at forskellen på de to situationer – den nærværende og den fraværende – er, at den nærværende situation adskiller sig derved, at der tilføres langt mere brændstof ind i motoren! Hvilket selvfølgelig gør, at ”bilen” – dvs. mennesket – kan køre ”langt hurtigere” (hurtigere her betyder at være mere nærværende, hvilket så igen forårsager mere effektivitet). Dét at manden faktisk er opmærksom på, er nærværende med, smagen af kaffe, følelsen af sol på kroppen, indholdet i avisartiklerne og sansningen af kløe på knæet, når myggen stikker, giver mandens bevidsthed mad, sagt med Paltrul Rinpoches ord. For, som Paltrul Rinpoche sagde, ”Alt er føde for bevidstheden”. Men det gælder kun, kunne man tilføje, hvis bevidstheden faktisk spiser det. Og det er netop hvad manden gør i solen, med kaffen, avisen og myggestikket – hvis han er nærværende; via hans opmærksomhed, der indoptager samtlige eller mange af de eksisterende indtryk. Ligesom en motor kan indoptage benzinen fra tanken i bilen. Men kommer der et læk i tanken, så siver en masse af brændstoffet ud. Og bilen ender med at gå i stå. På samme måde kan vi sige, at fravær – altså det modsatte af nærvær – er en form for læk fra det store spisekammer: Alle de følelser, tanker og sansninger, der overhovedet findes, overhovedet har fandtes, og overhovedet vil findes kan – hvis der ikke er et læk – ledes hen til motoren, så bilen kan forbrænde det, så bilen kan køre videre. Det gælder også nede i bevidsthedens maskinrum: Alle følelser, tanker og sansninger, kan ledes hen til bevidstheden. Hvis bevidstheden vel at mærke er til stede, er nærværende. Er den ikke det, vil følelser, tanker, sansninger forsvinde bort fra bevidstheden, og den vil have mistet noget af sin mad. I sidste ende handler det nok mest om mod. Mest om hvor meget bevidstheden tør se. Hvor meget jeget og kroppen kan tåle at mærke. Hvor meget virkelighed, man faktisk kan face.
JUNG, FREUD OG DET UBEVIDSTE
En af – måske den allerstørste! – fortjeneste hos Freud og Jung var deres påpegning af det ubevidste. Og derved den modsætning det ubevidste stod i ift. det bevidste, eller bevidstheden. Evolutionært var det noget af en ”kopernikansk vending”, at menneskeheden lige pludselig skulle sluge, at nu havde alle også en ubevidsthed – fuld af alle mulige traumer, neuroser, forsvarsmekanismer, projektioner, arketyper etc. I gamle dage, mens der stadig var meget klassisk Jungiansk drømmetydning, eller klassisk Freudiansk analyse, så handlede sessionerne netop om at afkode, hvad der egentlig foregik i det ubevidste. Freud er berømt citeret for at sige: ”Drømmene er kongevejen til det ubevidste.” Jes Bertelsen har skrevet en lang række sammenfattende bøger, bl.a. bøgerne Dybdepsykologi 1-4, om Jung, Freud og hele den tids psykologi. Her beskrives bl.a. hvordan forholdet mellem det bevidste og det ubevidste kan være. Strengt taget er der tale om 3 modifikationer: En for lukket, en for åben, og en nogenlunde balanceret version. I den lukkede version har vi, igen, manden, der intet kan mærke. Han drømmer ikke om natten. Han kan ikke mærke sin krop, han kan ikke mærke sine følelser. Der er ikke meget livsglæde i sådan et menneske. I den for åbne model, her har vi fx den psykotiske person. Materiale – også kollektivt – vælter ind i bevidstheden. Man taler her om, at en oversvømning af ubevidst stof ind i bevidstheden foregår. Der er alt for åbent. Det var det, der skete for en del i LSD-tiderne. Dørene mellem bevidsthed og ubevidsthed blev slået større, og mange kom slemt til skade. Dette kan også ske ved ensidig og ubalanceret meditation. Da et af målene i meditation jo netop er – langsomt og balanceret – at lade mere ubevidste materiale komme til overfladen.
DET UBEVIDSTES MØDE MED BEVIDSTHEDEN
Det at mærke kroppen, eller give plads til følelser og tanker er således et udtryk for, at lade noget, der før var ubevidst dukke op i bevidstheden. Og hvis man har arbejdet med sig selv, vil man have en dør, der står lidt mere åbent mellem det ubevidste og så bevidstheden.
Men hvorfor nævnes dette ifm. motor, brændstof etc.? Det gør det fordi, en meget stor del af det brændstof, den føde, vi kan nære vores bevidsthed med, kommer fra det ubevidste. Det er tanker fra det ubevidste, følelser fra det ubevidste, etc. som melder sig, og af sig selv flyder ind i bevidstheden. På samme måde som benzinen flyder ind fra benzintanken og ind i motoren. Og på den måde har denne proces den funktion, at en lille smule ubevidst stof hermed er bevidstgjort. Eller den funktion, som måske er den samme bare anderledes formuleret, at selve bevidstheden er blevet gjort stærkere; den er kommet et mikrogram tættere på at vågne på.
HELT KORT TIL SIDST
Vores bevidsthed bombarderes hele tiden af stof fra tre kasser. Som tilsammen udgør brændstoffet: 1) følelser, 2) tanker, og 3) sansninger. Når vi tør lade noget af fra disse tre kasser komme ind i bevidstheden, så næres bevidstheden, og dvs. vi bruger – som Paltrul sagde – alt som føde for bevidstheden ift. at vågne op eller blot blive lidt mere nærværende i vores liv og praksis.
Simon Vittus Jasper Hansen
[1] Man kan læse mere om forskellene på tantrisk og ikke-tantrisk buddhisme hos Ken Wilber.
