DET KREATIVE ASPEKT I MEDITATIV PRAKSIS
Vi kan ofte opleve og derfor forfalde til at tro, at meditation er en tør og lidt kedelig affære. Noget, der skal overstås. Og indimellem noget man ikke gider. Og derfor vil man hellere noget med spræl i. Dans, mad, tantra, yoga, fællesskab og snak. Og meditation kan være en kedelig affære. Men. En af grundende til, at vi oplever, det er kedeligt, og derfor måske mindre tilbøjelige til at gøre det er, at vi ikke så ofte taler om eller bliver instrueret i det kreative aspekt af meditation. Vi bliver ofte fortalt om ”teknikkerne”, og måske lidt om forskningen. ”Gør sådan og sådan”, ”Mærk dit åndedræt”, ”Acceptér dine følelser og tanker”. Og så gør vi så det. Indtil vi begynder at kede os. Så gør vi det ikke længere, ret meget. Så vil vi hellere ud og… Men disse instruktioner, rigtige som de er, at man skal mærke åndedrættet, og acceptere følelser og tanker, forholder sig slet ikke til det kreative aspekt. De fleste instruktioner i meditation forbigår således det kreative aspekt, fuldstændigt. Hvilket gør, at meditation kan blive en anelse maskinelt, en anelse teknisk. Vi hører om forskningen etc. Men igen. Vi glemmer, forbigår eller nedtoner det kreative aspekt af den meditative praksis. Og det betaler vi en stor pris for. Hvis du nu sidder og tænker ”Jamen, hvad er det kreative aspekt dog af meditation”, så er du på rette vej.
DE KREATIVE ASPEKTER I MEDITATIV PRAKSIS
1. MEDITATION ER I SIG SELV EN KREATIV HANDLING
Vi forbinder meget ofte kreativitet med en handling, hvor vi så bagefter kan se et produkt: En vase i ler, et akvarelmaleri, et stykke musik, en dans, etc. Noget hvor det endelige produkt er til at tage og føle på. Men hvad er så det endelige produkt i meditation? Hvad er skulpturen, sangen, tøjet, man har syet etc.? Det endelige produkt i meditation er intet mindre end det forstærkede nærvær. Evnen til at være til at stede, nu og her, med alt det, som det indebærer. Og omvendt ved vi fra forskningen, at evnen til at være till stede – ikke overraskende, når man tænker mere over det – påvirker alle andre dimensioner, kontekster, relationer og evner til det bedre. Forskningen har faktisk meget entydigt vist, at uanset hvor man er begyndt at anvende mindfulness, så gør det alting bedre. Det er ligegyldigt, om man er enlig mor i en flygtningelejr, som anvender mindfulness. Om man er en revisor i et stort revisionsfirma, der anvender mindfulness. Om man er et ganske almindeligt menneske, der anvender mindfulness i ganske almindelige sammenhænge. Eller om man er topatlet eller rockstjerne. Det virker. Forskningen har entydigt vis dette. Mindfulness er gennemtestet. Skulle man derfor igen spørge, hvad er slutproduktet af meditation og mindfulness? Så er svaret, at slutproduktet er en forbedring af alting. Altså forskningsmæssigt dokumenteret. Og det er ikke så ringe endda. Men. Den følelse eller ihukommelse har de fleste ikke, når de praktiserer deres meditation. Det er de færreste, der ved af dette faktum omkring forskningen. Og selv os der ved af det, glemmer det jævnligt. Og på den måde glemmer vi let den kreative proces, der er i at meditere. Som i virkeligheden handler om at gøre alting bedre. Set på denne måde er det ikke forkert at kalde meditation for ”Den ultimative kreative handling”. Man skaber en forbedring af alting. Ganske vist som oftest kun gradvist, langsomt og lidt efter lidt. Men ikke desto mindre.
2. MEDITATION HANDLER LANGT FRA KUN OM AT BLIVE STILLE OG INDADVENDT
Mange tænker fejlagtigt, at meditation handler om, at der ikke må være nogen tanker. At det kun kan foregå i stilhed. Og at meditation er en slags trækken sig væk fra verden, ind i en distanceret og kølig introverthed, hvor man primært beskuer sin egen navle. Det hele er usandt. Meditation handler nemlig ikke kun eller måske overhovedet ikke om at blive mere stille. Meditation handler lige så meget om at blive mere livskraftig. Meditation handler om at få kontakt med mere livsenergi. Dvs. det modsatte af at blive stille. Det modsatte af (distanceret) indadvendthed. På den lidt længere bane lærer man derfor også at anvende tankerne – og alt andet! – som direkte udtryk for livsenergien – i stedet for at lade sig distrahere af dem.
***
Nå meditation derfor virker, så gør det alting bedre. Som både forskning og egne erfaringer entydigt dokumenterer. Det skaber et sundere, mere tilfredsstillende arbejdsliv. Hvor man bliver bedre til at mærke både sig selv og være der for det fællesskab og de kolleger, man arbejder sammen med. Man skaber bedre relationer. Idet at en meget stor del af meditation handler om at adressere sine egne ubevidstheder, følelser og tanker. Dvs. når jeg går ud i verden, efter jeg har mediteret, så er jeg et langt stykke videre end nogen, som aldrig har sat en bevidst praksis ind på deres indre tilstande, følelser, traumer, og som derfor oftere havner i konflikter. Og som derfor står markant dårligere stillet ift. at løse disse konflikter – alt andet lige. Meditation skaber mere kærlighed. Jo mere der renses i det emotionelle, på solar plexus niveauet (stedet hvor rigtigt meget konfliktstof sidder), jo mere mulig bliver kærligheden. Kærligheden kan ikke få ret gode vilkår, og man kommer derfor ikke til at se ret meget til den, hvis ikke der arbejdes og renses i følelseslivet. Endelig åbner meditation til kreativitet som sådan. Også den kreativitet, som ikke har med meditation at gøre. Meditation er det samme som at holde sindet friskt og levende. Og når sindet er friskt og levende, har vi en naturlig adgang til vores medfødte kreative evner. Om det så betyder at vi danser og spiller guitar, eller om vi mere – men på et absolut lige så vigtigt niveau – hverdagsagtigt bliver skabende og kreative, i stedet for repetitive og det at køre i automatismer. Endeligt giver meditation – efter længere tids brug – adgang til egentlig indsigt og egentlig intuition og visdom. Den slags intuition, indsigt og visdom, som er groundet ind i verden og som tåler virkelighedens lakmusprøve. Og som derfor giver nogle ganske særlige muligheder for at gebærde sig i verden.
HVORDAN HÆNGER ACCEPT SAMMEN MED MERE LIVSENERGI?
En af de instruktioner, som af forskellige årsager er allermest udbredt i mindfulness er accept-instruktionen. Altså: Vi skal acceptere det hele. Acceptere vores tanker, acceptere vores følelser, acceptere os selv, præcis som vi er. Acceptere de andre, præcis som de er. Jeg mener – som jeg har skrevet før – at denne instruktion er usand i vores fejlagtige tro på, at det er den eneste løsning på alting – som jeg også har skrevet om tidligere. Men det er egentlig slet ikke pointen her. Pointen her er, at vi – ift. pointerne vedrørende livsenergien – slet ikke har forstået, hvorfor vi skal praktisere accept. For egentlig er sigtet det samme (ungefähr) både i kreativitet og dans på den ene side, og i stille(siddende) meditation på den anden. Formålet er at komme i så god kontakt med livsenergien som overhovedet muligt. Og det gør vi langt fra, når vi blindt anvender accept. Faktum er, at den måde vi praktiserer accept meget ofte sænker eller ligefrem dræber livsenergien. Vi bruger accept til at lægge bånd på os selv. Og bliver dermed til en elev i flinkeskolen. For ”Nåhr ja”: Jeg skal bare acceptere det hele. Mærk selv efter? Falder energien? Man kunne sige, at accept-praksis – når den udføres efter hensigten – så tillader den os at mærke den uindskrænkede kosmiske kreativitet. Den kreativitet, som hverken du eller jeg bestemmer over. Den kreativitet, som både du og jeg er en del af. Den kreativitet, der har skabt alt. Du og jeg. Og resten af kosmos. Den kan nås gennem accept.
Dette var mange ord. I hvert fald nogle. Med det ene formål at beskrive det kreative aspekt i den meditative proces. En helt kort formel for, hvad det kreative aspekt handler om i meditation – eller nogle helt få ord, der kunne beskrive hvad alt meditation handler om – ville være: Meditation handler om at forbinde sig med alt energi og livsenergi, der findes.
***
”Praktisér din meditation som var du dirigenten i færd med at dirigere et klassisk orkester, der afspiller en stor symfoni.
Praktisér din meditation, som var du i gang med at skrive en ægte og sand kærlighedshistorie. For det er du. Og til dette formål – at skrive en ægte og sand kærlighedshistorie – der findes ingen bedre musikinstrumenter end meditation.”
***
Simon Vittus Jasper Hansen
