Meditation på chakraerne, healing og energikroppens anatomi

Vesten har siden 60’erne og 70’erne importeret en stor del af den østlige spirituelle viden. Hvis man går tilbage til før 60’erne, var der tæt på nul mennesker i vesten, der vidste, hvad yoga og mindfulness var. I dag er der stort ingen, der ikke ved hvad det er. Det er lidt af en “kultur(r)evolution”. Men selvom vi har været heldige at få del i denne østlige skattekiste, så er der stadig større dele af skattekistens indhold, som ikke er blevet importeret og dermed landet på samme måde som andet. Dette lille indlæg handler netop om en af de meget store skatte, som endnu kun er på nippet til at lande og integreres i vesten. Nemlig det område, der handler om, hvordan man arbejder med chakraer, healing og dermed lærer om den æteriske praksis. Samlet kaldes det for energiarbejde, fordi det netop handler om at arbejde med den energi, der er inde i os alle sammen.

En af de forklaringsrammer, jeg ofte benytter, når jeg skal forklare, hvad energiarbejde handler om, er at sige, at man kan anse det for en slags tredje ben i en spirituel praksis. De to første ben udgøres af dels kroppen og dels af det mentale, bevidsthedsmæssige. Og disse to ben er netop de ben, som lettest og først er integreret fra østen. Deres praksisformer er dels mindfulness, som netop træner opmærksomhed, bevidsthed, nærvær. Dels den fysiske yoga, som træner vores kontakt med og de resurser, der ligger i kroppen. Men vi mennesker består af mere end det mentale og det fysiske; vi er mere end hoved og krop. Vi er også al den energi, der bevæger sig rundt i vores krop. Man har ofte sagt, at energiarbejdet netop er bindeleddet mellem kroppen og sindet. Med andre ord: Når vi lærer at arbejde med vores energikrop, så tilfører det noget til vores helhed; dvs. også til vores mindfulnesspraksis og til vores yogapraksis.

Energikroppen er en af vejene ind mod kernen, essensen

Og hvad tilfører det så? Dette er på en måde et svært spørgsmål; fordi det afhænger af, hvilke dele af vores energikrop, vi arbejder med: Arbejder vi fx med energien i hjertechakraet, rodchakraet, pinealcenteret? Eller arbejder vi på at løsne emotionelle blokeringer i solar plexus? Eller noget femte eller en kombination af de nævnte? Så lad os svare på spørgsmålet set fra en anden vinkel.

Alle de spirituelle systemer: yoga, buddhisme, zen, tantra, kristen mystik, sufi etc., har den ting til fælles, at de alle sammen er “pædagogiske systemer”, som er lavet, fordi anvendelsen af de praksisformer, systemerne beskriver, muliggør, at mennesker kan få mere kontakt med deres kerne, deres essens, og de meget store resurser, der ligger gemt dér. Det er fællesnævneren. De forskellige traditioner er derfor alle måder at komme indad på. Det, der adskiller systemerne, er, at de har benyttet forskellige veje eller stier til at komme indad. Nogle, fx kristen mystik, bhaktiyoga og sufierne, benytter primært hjertet. Den fysiske del af hathayogaen benytter primært kroppen. Og mindfulness og andre bevidsthedsmæssigt funderede traditioner benytter primært bevidstheden. Den seksuelle tantriske vej benytter det seksuelle som en vej ind. Jeg nævner dette, fordi arbejdet med energikroppen – for mig at se – også er en af disse veje indad. Så snart vi får bare en anelse mere kontakt med energisystemet, får vi  nemlig samtidigt en tilsvarende fordybelse mod vores dybere resurser, mod kernen. Så det er det generelle svar: Energikropsarbejdet er en af vejene ind mod vores center, vores kerne, vores essens. Og så er der, som jeg kort nævnte, alle de specifikke svar, som afhænger af, hvilke dele af energikroppen, man arbejder med. Hvilket betyder at de frugter, vi får fra energikropsarbejdet, er mangfoldige eller uendelige.

En sidste ting, som i denne forbindelse er værd at nævne, er årsagen til, at det er sådan; at energikropsarbejde fordyber kontakten til vores indre, uanset hvilke dele af energikroppen, man får kontakt med. Det gælder altså både, hvis man får kontakt med de såkaldte sekundære chakraer, som sidder i fx fødder og hænder, og selvfølgelig også når man får kontakt med fx hjertechakraet eller et af de seks øvrige hovedchakraer. Årsagen til at det er sådan, er formentligt, at energikroppen er ét sammenhængende system med dets eget anatomi, hvilket altså bevirker, at når vi får fat ét sted, så øges kontakten indadtil samlet set. På den måde kan det meget let – og bliver det i praksis meget ofte – blive en meget dyb oplevelse at mærke en tydelig kontakt med energien i sine fødder og hænder eller et tredje sted.

Alle kan finde ud af det

Måske lyder det alt sammen teknisk og kompliceret – især hvis man er ny på området – og som noget, man nok skal have en del erfaring med fx meditation og yoga for at kunne finde ud af. Intet kunne være mere forkert. Og dét er netop en af de helt store gaver i energiarbejdet: anvendeligheden og enkelheden. Jeg har set det efterhånden hundred- og tusindvis af gange; dels på de kurser, hvor jeg selv har lært det (primært af Helen Gamborg), men også på de kurser, jeg selv underviser: Mennesker, som ingen eller nærmest ingen meditationserfaring har, og som ikke kender noget til energiarbejde eller healing, kan få signifikante og dybe oplevelser i dette arbejde, første gang de prøver det. Jeg er selv et meget pragmatisk menneske. Derfor handler det i høj grad om at finde ud af én ting: Hvad virker? Og erfaringerne taler deres tydelige sprog. Energikropsarbejdet virker! Endda meget let, og meget ligetil. Denne erfaring bliver ved med at forbløffe, berøre og selvfølgelig også motivere til at hjælpe til udbredelsen af dette værktøj.

Skulle man derfor sige noget sammenfattende: Energikropsarbejdet er en af de oversete perler fra den østlige skattekiste, som meget langtfra har fået den samme udbredelse som fx mindfulness og yoga. Og derfor er der samlet set et meget stort potentiale ift. at begynde at anvende og integrere energikropspraksissen og ideelt set integrere den sammen med mindfulness og yoga, men den kan også stå alene. Endelig er det en praksis – i hvert fald som jeg har lært den – som er meget ligetil og dermed meget anvendelig, også for nybegyndere. I sidste instans kan man derfor sige, at energiarbejdet er en af vejene, som kan hjælpe os indad mod vores kerne, vores essens, og de resurser, som vi kun kan få adgang til, når vi bevæger os i dén retning.