NÆRVÆR OG BEVIDSTHED GENNEM ARBEJDE OG DAGLIGE GØREMÅL

 

Det er med glæde og en stor fornøjelse at skulle dele det følgende: En metode, der kultiverer nærvær og livskvalitet gennem arbejde og daglige gøremål. Metoden har jeg personlig brugt i ca. 10 år, og den fortsætter med at kaste af sig, hvilket var og er ret uventet. Dvs. at vi taler om en teknik, som ikke bare læres, og så vokser man lidt. Metoden virker som en plante, der bliver ved med sætte knupper og blosmtre: Og endda med tiden større og smukkere blomster. Metoden er formuleret og beskrevet af den tibetanske lama Tarthang Tulku (f. 1934) i bogen Skillful Means: Wake Up! Mastering Successful Work fra 1994.

 

Man har kaldt Tarthang Tulku for en af de sidste tibetanske lamaer, der har fået hele sin uddannelse i Tibet (de lamaer, som er født en generation efter Tarthang Tulku har fået deres uddannelser andre steder i verden pga. den kinesiske invasion af Tibet, som startede i 1950’erne, og som stadig pågår). Efter Tarthang Tulku færdiggjorde sine studier i Tibet, fik han at vide af sin lærer, at han skulle rejse til USA og undervise dér. Han standsede derfor sin tilværelse som tibetansk munk og rejste til USA. Og det er derfor i dette kulturmøde mellem de gamle tibetanske rødder og den moderne vestlige verden, at denne metode til kultivering af nærvær og livskvalitet opstod. Og måske også derfor at den har en særlig relevans for os vestlige mennesker. Således er metoden altså netop en kombination af de gamle østlige rødder og så de moderne vilkår og kvaliteter, som findes i vesten. Og dette er essentielt. Mange moderne spirituelle lærere og forfattere har netop peget på denne kombination, som det allermest bæredygtige i vor tid.

 

Den allerførste sætning i ovenstående bog lyder:

“Since I came to this country (USA) twenty-five years ago, work has been perhaps my greatest teacher.”

 

Der er flere bemærkelsesværdige ting i citatet: 1) For det første, at en person med netop den uddannelse og træning fra Tibet udtaler, at den vigtigste lærer, godt nok efter han er kommet til USA, er selve arbejdet. Det er er der alligevel ikke mange spirituelle lærere, der har udtalt! 2) For det andet så rummer citatet hele udgangspunktet i metoden: Nemlig at det almindelige liv med arbejde og gøremål kan bruges som en særdeles god lærer og praksisvej til at vågne mere op. Dette har andre traditioner, fx zen og mindfulness, også betonet. Men Tarthang Tulkus bøger gør det meget mere tydeligt hvordan; og så er bogen én lang instruktion i netop dette: At bruge arbejde og hverdag til at vågne mere op. 3) En tredje måske meget interessant vinkel i citatet er følgende: Det at knytte arbejde, og måske især succes, sammen med spiritualitet er ikke enestående i vor tid. Fx er der hele Law of Attraction-bølgen; og mange andre ”Abundance Strategier”. Men. Selve det spirituelle ved disse strategier ryger let i baggrunden; eftersom de fokuserer på de ydre ting, rigdom fx, som man kan tilegne sig via disse (spirituelle) praksisser. Dette forholder sig anderledes hos Tarthang Tulku: Her er fokus mere på det nærvær og den personlige vækst, man kan opnå igennem teknikkerne. Eller måske man kunne sige, at der er et nogenlunde ligeligt fokus på det indre og det ydre. Dvs. den indre vækst gennem de nærværs- og opmærksomheds-teknikker, der angives. Samtidig med den ydre succes, som anvendelsen af teknikkerne kaster af sig.

 

TO METODER TIL SPIRITUEL PRAKSIS

Overordnet er der to strukturer, som spirituelle praksisser kan betjene sig af: Den ene, som er den mest udbredte, handler om, at man i en vis forstand trækker sig tilbage (NB: ordet retreat betyder ”at trække sig tilbage”). Det gælder altså når man sætter sig og meditere, laver yoga på en måtte eller tager i retreat i kortere eller længere tid. Fælles for disse praksisveje er, at de afbryder de almindelige aktiviteter, som man er i færd med. Den anden strategi, som præsenteret af Tarthang Tulku, handler om, at det er inden i det almindelige liv og specifikt i arbejdet at man laver sin praksis. Valget af at det er i arbejdet, at den spirituelle praksis skal foregå, kommer sig vel naturligt af, at arbejdet fylder så stor en del af vores vestlige liv. Princippet er: Man lægger sin praksis, dér hvor man er (mest).

 

OPSUMMERING AF METODERNE

Jeg vil kun komme med en ganske kort beskrivelse af selve teknikkerne. Og meget hellere anspore til – for dem det er relevant – at man anskaffer sig bogen, skynder sig at læse den. Og bagefter anvender den i praksis.

 

En af de vigtigste praksisser i bogen er at udvikle en metabevidsthed om, hvilket arbejde man udføre. Dvs. i stedet for bare at arbejde: skrive mails, tale i telefon og holde møder, så opbygger man en metabevidsthed omkring det arbejde, man laver. Hvilket så også gør, at det arbejde man laver, bliver bedre. Hernæst handler det om at opbygge sansen for prioriteringer. Endelig handler det om at opbygge en bestemt opmærksomhed på tids-faktoren. Bl.a. ved at indse, hvor lidt tid, man i virkeligheden har til at indfri sine mål.

 

Skillful Means: Wake Up! Mastering Successful Work, af Tarthang Tulku:

https://www.amazon.com/Mastering-Successful-Work-Skillful-Means/dp/0898002621/ref=sr_1_1?dchild=1&keywords=mastering+successful+work+tarthang+tulku&qid=1601760344&s=computers-intl-ship&sr=1-1-catcorr