Hvordan hænger mindfulness og den globale krise sammen?

I nogle supermarkeder kan man både få dagligvarer og haveudstyr. Fx græsslåmaskiner, hækkeklippere etc. Mens andre supermarkeder kun tilbyder dagligvarer. Sådan er det også, næsten, med forskellige mindfulness- og spirituelle skoler. Nogle tilbyder kun mindfulness, meditation og spirituel praksis, mens andre skoler også taler om den globale krise. Et spørgsmål, jeg har stillet mig selv – og som jeg tror, at mange andre også har tænkt på – er, hvad sammenhængen er mellem mindfulness og så dét at forholde sig til den globale krise. Eller sagt på en anden måde, hvis vi går tilbage til supermarkedsanalogien: Er det tilfældigt, at nogle mindfulness- og meditationsskoler forbinder mindfulness og meditation med den globale krise? Eller er der en indre nødvendighed i denne kobling?

Mindfulness og meditation handler om nærvær. Men hvad er nærvær egentlig? Lige så vel som mindfulness for længst er blevet et buzz-ord, er ordet nærvær det også. Jeg har personligt ofte glæden af at undervise folk i mindfulnesspraksis og dermed i nærvær. Ofte gør jeg det, at jeg spørger dem, jeg underviser, hvad nærvær er for dem, eller mere præcist: Hvordan oplever de nærvær? Hvad føles nærvær som? Og hvordan ved de, at de er nærværende? Hvis du ikke har spurgt dig selv om dette, kan du medtage dette spørgsmål i din næste meditation.

Et svar, som jeg fik af en kursist en dag, lød sådan her: “Jeg ved, at jeg er nærværende i min bil på vej hjem fra arbejde, når jeg har lagt mærke til det, jeg er kørt forbi.” For mig at se er det en meget præcis måde at beskrive, hvad nærvær er. En anden formulering, som jeg også synes er præcis er: “Nærvær er at have opmærksomheden i den konkrete situation, som man faktisk befinder sig – og dvs. ikke at have (ret meget) opmærksomhed på tanker om fremtid og fortid.”

Men hvad har det med den globale krise at gøre? Svaret er enkelt: Hvis og når vi er nærværende i denne moderne verden, så kan vi ikke ret længe af gangen undgå at mærke, at noget er galt. Hvis vi er nærværende overfor vores kolleger, så må vi fra tid til anden opdage og lægge mærke til, at de er stressede, og at vi selv er det. Når vi gør brug af nyhedsstrømmen i fx TV-avisen, nyheder på nettet etc., så kan vi ikke undgå at mærke en krise. Hvis vi virkelig bliver nærværende i vores måde at forbruge på – fx at hver dansker dagligt bruger ca. 104 liter rent vand, mens 3,5 milliarder mennesker ikke har adgang til rent drikkevand; eller at hver dansker gennemsnitligt bruger flere tusind kroner på mad om måneden samtidigt med, at der i verden dør fem børn af sult i SEKUNDET – ja, så er det igen svært ikke at konstatere, at der er en global krise. Med andre ord: Jo mere vi skruer nærværet op, jo mere uundgåeligt bliver det at lægge mærke til, at der er en krise.

Det, der er forskelligt, når vi moderne mennesker praktiserer mindfulness, i forhold til mennesker, der praktiserede mindfulness eller meditation fx i 1700-tallet, er bl.a., at man dengang i 1700-tallet godt kunne slå sit nærvær til uden at konstatere, at der fandtes en global krise.

Så pointen er følgende: Jeg tror personligt ikke på, at man i dag kan praktisere mindfulness eller andre nærværsfremmende praksisformer uden at forholde sig til den globale krise. Hvis man er uenig, vil jeg stille modspørgsmålet: Hvis man har en nærværspraksis, og man mener, at det er fuldt foreneligt at praktisere dette uden at forholde sig til den globale krise, ja så bliver spørgsmålet følgende: Hvilken verden bliver du da mere nærværende i? Afslutningsvist vil jeg sige, at jeg tror, at vi, der praktiserer mindfulness, nærvær etc., gør enormt klogt i at forstå, at en af de måske vigtigste effekter af den globale mindfulnessbølge netop er, at den kan give et lille men essentielt bidrag til at løse den globale krise.