16-18 JULI 2021

SOMMER NATUR RETREAT I STILHED

 

VELKOMMEN
Vi vil benytte disse dage til i en vekselvirkning mellem det at kigge indad, i fordybelse og stilhed. Og også kigge udad mod naturen og den danske sommer. På den måde handler retreatet om vekselvirkningen mellem det udadrettede liv, og den indadvendte selvfordybelse. Vi kommer derfor til at arbejde med at integrere disse aspekter; sådan at vi bibeholder indadvendtheden i naturen og sommeren. Vi kommer til at lave meget af praksis, dvs. meditation, yoga og mindfulness, i naturen. Og dermed lade praksis inspireres af naturen. Vi arbejder også med, hvordan meditation og yoga direkte kan sættes sammen med den natur, vi praktiserer i. Og den natur, der er inden i os. Hvilket er det andet vigtige formål med retreatet.

YDERLIGERE
Sommeren er måske en af de perioder, som inviterer allermest til udadvendthed: Socialitet, fest, mad, sanser, vin, rejser, udflugter etc. etc. Vi vil forsøge at integrere disse udadgående invitationer med den indadvendte stilhed. Bl.a. ved at tage en stilheds-tur på havnen, hvor der vil blive rum til fiskefrikadeller og is – men i stilhed. Herudover fungerer retreatet også som et almindeligt stilhedsretreat, hvor vi sætter rammen for fordybelse og kontakt længere indad mod de dybere lag og resurser i en selv.

FORSKELLIGE YOGA-STILARTER OG BEVÆGELSESFORMER

Vores primære fysiske praksis er den klassiske hatha yoga. Og den hatha yoga, vi anvender har fokus på 2 områder: 1) At få gang i et mere vitalt og dybt åndedræt. 2) At udføre øvelserne med mere korrekthed. Dvs. vi anvender en holdningsbaseret hatha yoga. Formålet med det holdningsbaserede er dels at få mere ud af yogaen, da mange af vores dårlige kropsmæssige vaner således afbrydes og erstattes af en mere hensigtsmæssig kropsholdning. Et andet formål med det holdningsbaserede arbejde er at øge den generelle kropsbevidsthed. Men for at kroppen skal inspireres fra så mange vinkler som muligt, inddrager vi en del andre bevægelses-former: Bl.a. vinyasa/flow yoga, som tilsigter kvaliteter af flow og vitalitet. Yin yoga medtager vi, da det således bliver muligt at komme endnu længere ind i kroppen via de lange og dybe stræk, som laves liggende med musklerne afspændte; samt den afspænding og velvære, yin yogaen kan give. Qi gong/thai chi benytter vi for at træne meditation i bevægelse. Dvs. vi forsøger her at bibeholde den meditative indstilling i bevægelserne. Bevægelserne i qi gong laves meget langsomt. Dans og fri bevægelse bruger vi for, at kroppen også får mulighed for at bevæge sig kreativt; uden en bestemt form. Endeligt benytter vi også øvelser fra pilates, for også at få trænet områder i kroppen, som ellers ikke berøres af de øvrige praksis-former. Pilates-øvelserne sørger således for at hele kroppen – og dét er essentielt – bliver trænet samt at styrke- og power-elementet kommer mere i fokus.

MINDFULNESS, MEDITATION OG AFSPÆNDING
Meditations-delen på retreatet baserer sig primært på de fire elementer: jord, vand, ild, luft. Opgaven bliver bl.a. at opdage sammenhængen mellem den ydre og indre natur, som begge bæres af de fire elementer. Vi vil også anvende mere basal mindfulness og meditation. Og i sidste instans vil vi forsøge at lade denne mere almindelige mindfulness- og meditations-træning hænge bedre sammen med naturen og elementerne. Man vil altså modtage inspiration til, hvordan man fremadrettet kan lade sin eventuelle mindfulness/meditations-praksis befrugtes af de teknikker og værktøjer, vi anvender på retreatet. Eftersom vi kommer til at være meget udendørs, vil den meditative del også have fokus på det energetiske aspekt. Dette gør vi dels i meditative øvelser, der direkte adresserer kroppens energi-system og chakraer. Dels arbejder vi med healing. Den type af healing, vi anvender, kan absolut alle være med til, og den kræver ingen forudgående erfaringer med healing.

PROGRAM
FREDAG
10:30-12:00 Ankomst til Mellem-rummet. Indlogering med kaffe, the og frugt, og frokost.
PAUSE
13:00-19:00 Undervisning og praksis (inkl. lang pause)
19:00 Aftensmad
20-20:30/21 Aftenundervisning

LØRDAG
8-12:00 Morgen-formiddags session med yoga og meditation (inkl. lang pause)
12:00 Frokost
PAUSE
15-18 Undervisning og praksis
18 Aftensmad
20-20:30/21 Aftenundervisning

SØNDAG
8-12:00 Morgen-formiddags session med yoga og meditation (inkl. lang pause)
12:00-14:00 Afrejse fra Mellem Rummet

PRIS
Deleværelse: 3.500 kr (store, lyse deleværelser, man deler med 1, 2 ellser 3 personer af samme køn. Antallet afhænger af deltagerantal)
Dobbeltværelse: 4.050 kr (begrænset antal)
Enkeltværelse: 4.200 kr (begrænset antal)
Prisen inkluderer følgende: Indkvartering og logi, daglig yoga og meditation, økologiske, vegetariske/semivegetariske måltider (morgenmad, frokost og aftensmad), frugt, snacks, kaffe og the. Mulighed for at låne meditations- og yogaudstyr. Sengelinned og håndklæder.

TRANSPORT OG FÆRGETIDER (HUSK AT BOOKE I GOD TID)
Retreatet løber fra fredag d. 16. juli-søndag d. 18. juli. Retreatet starter fredag kl. 12 med frokost. Og slutter søndag kl. 13:30. Start- og sluttidspunktet passer med færgerne fra både Kalundborg og Hou.
Sejler man fra Hou Havn i Jylland, skal man bestille billetter (http://www.tilsamsoe.dk/) til den færge, der afgår fredag kl. 9:30, med ankomst i Sælvig Havn på Samsø kl. 10:30s. Og retur-færge skal bestilles til søndag kl. 13.15. Mellem-Rummet, hvor retreatet afholdes ligger 5 km fra Sælvig Havn.
Sejler man fra Kalundborg skal man bestille billetter (https://www.samsoelinjen.dk/) til den færge, der afgår fra Kalundborg kl. 8.50, med ankomst i Ballen Havn på Samsø kl. 10.20. Retur-færgen skal bestilles til søndag kl. 14.05. Ballen Havn ligger 8 km fra Mellem-Rummet.

TILMELDING
Send en mail til: simonvjh@gmail.coms
Husk at oplyse dit fulde navn og telefonnummer og om du evt. ønsker dobbelt, enkeltværelse eller deleværelse. Du kan betale for retreatet i én eller to rater. Din tilmelding er gældende ved betaling af depositum på 1.500 kr til: Reg. nr.: 8401 Konto: 1280256 (Merkur Bank). Husk at skrive dit fornavn og tekst “retreat” ved overførslen (eks. ”Hanne retreat”). Restbetaling senest 10 dage før retreat start. Din tilmelding er bindende fra betalingstidspunktet. Bliver du forhindret i at deltage, kan du frit overdrage pladsen til en anden – husk at give besked i sådan et tilfælde.

AFBUD
I tilfælde af afbud indtil senest 14 dage før retreatstart tilbagebetales det indbetalte beløb minus et afbestillingsgebyr på 1.500 kr. Pladsen kan evt. overdrages til en anden person. Ved afbud senere end 14 dage før retreatstart, refunderes det indbetalte beløb ikke.

AFLYSNING
Måtte det uventede ske, at retreatet aflyses af arrangør tilbagebetales det fulde indbetalte beløb.
Der tages forbehold for fejl og ændringer.

KONTATK OG NYTTIGE LINKSs
HJEMMESIDE
simonvjhansen.dk/
KOMMENDE RETREATS OG KURSER
simonvjhansen.dk/retreats-og-kurser/
HER FINDER DU 7 GRATIS GUIDEDE MEDITATIONER OG 2 YOGA-PROGRAMMER
https://simonvjhansen.dk/mindfulness-og-meditations-oevelser/
FACEBOOK-SIDE, HVOR JEG DELER ALLE EVENTS OG INSPIRATION FRA VISDOMS-TRADITIONERNE
https://www.facebook.com/simonvittusjasperhansen/
MIN BLOG OM MINDFULNESS, MEDITATION, SELVUDVIKLING, KREATIVITET
simonvjhansen.dk/blog/