SÅDAN KAN DET AT SE FILM OG SERIER BLIVE TIL GOD MEDITATION

Hvorfor har film og serier så stor tiltrækning på os?

Jeg har ikke ejet et fjernsyn siden 2011. Så derfor har dette tiår gået lidt hen over hovedet på mig hvad angår denne nye og ekstremt store tiltrækning, som nettets nye tilbud om serier og film har på os. Og så samtidig er jeg også netop færdig med at se hele serien Broen, alle 38 episoder. Broen er ikke den første serie jeg har set; og jeg har gennem et par år haft en stor nysgerrighed på, hvorfor film og serier har så stor tiltrækning på os. En nysgerrighed på, hvad det er for nogle kvaliteter, vi her får adgang til. En nysgerrighed på, om der mon var meditative kvaliteter forbundet med dette? Helt generelt synes jeg, at dette er en fremragende måde at lave sin nærværs-praksis på i det daglige liv: At have en nysgerrighed på, hvad det egentligt er, der tiltrækker os i forskellige sammenhænge: Fx når vi spiser kage; når vi drikker kaffe; når vi køber ind etc. etc. Med andre ord kan man altså lave nøjagtig den samme ”øvelse” med alle mulige øvrige ønskværdige eller ikke-ønskværdige aktiviteter, som man gerne vil have mere bevidsthed på.

Grundlæggende kvaliteter i mindfulness og meditation

Mindfulness og meditation – og spiritualitet i det hele taget – handler basalt set om at komme til stede, og opleve virkeligheden med mere nærvær. Et af kriterierne på om ens meditation og spirituelle praksis bærer frugt, som man har brugt i Vækstcenterpædagogikken, er om ens hverdag kommer til at opleves mere intens – og derved med mere nærvær. Mao.: Når vores nærværs-evner øges og sættes direkte ind i livet, ja så vil vores almindelig liv begynde at opleves mere intenst: Der kommer mere intensitet ind i vores relationer, mere intensitet ind i vores arbejdsliv og i vores karriere, drømme og ambitioner. Mere nærvær ind i kærlighedslivet, mere intensitet ind i vores følelsesliv. Men nærvær og intensitet – som på mange måder betyder det samme – er ikke de eneste grundlæggende kvaliteter i meditation. Afspænding er (d)en anden hovedkvalitet. Dvs. vores evne til at være rolige, stille og fredfyldte (se fodnote 1). Og pointen er netop – ikke overraskende – at disse to kvaliteter er mega fremherskende, når vi ser film og serier: Det hele er intenst. lyslevende, højt nærvær. Og samtidig er vi relativt afspændte. Afspændingen kommer vel fordi vi inderst inde ikke har noget i klemme; så vi kan ”slappe af” mens vi ser gysere og dramaer om mord og krise. Mens hvis den slags skete i ens eget liv, ville man gispe efter vejret. Mao. har vi – når vi ser film og serier – noget af den såkaldte dis identifikation, som netop er omdrejningspunktet i meditation. Igen: Vi ligger og er helt afspændte på sofaen eller i sengen; men i filmen eller serien myrder de hinanden, manipulerer hinanden, dør og er skrækslagne. Og samtidig har vi en høj grad af nærvær. Sådan næsten da: For hvis det faktisk var sådan, så var film og serier en genial meditation. Hvilket det ikke er. Og hvilket det kan blive, hvis man vil.

Dette kræves for at det meditative sikres, når vi ser film og serier

Yongey Mingyur Rinpoche har sagt – meget præcist, synes jeg – at hvis vi er til stede i noget med fuld opmærksomhed/nærvær – uanset hvad vi laver – så er det meditation. Citatet er godt fordi det belyser, at meditation er en tilstand, som, i princippet, men ikke i realiteten, kan opnås i alle slags gøremål (se fodnote 2) Så hvad kræver det, hvis lidt af vores skærmkiggeri skal føre til meditation? Først og fremmest et nærvær og en viden om, at det er disse fænomener, som gør sig gældende. En enkel teknik er, at forsøge at holde noget af opmærksomheden på sig selv, i stedet for at være ”100 % opslugt af handlingen”; fx ved at holde lidt af opmærksomheden på åndedrættet og kroppen. En anden teknik kommer fra det store potentiale, der er i alle de følelser, vi mærker, når vi ser film og serier. Mange mennesker må have undret sig over, at man kan blive meget mere følelsesmæssigt påvirket ved at se film og serier end af sit eget liv. Og det er der ikke – nødvendigvis, i hvert fald – noget dårligt i. Men når vi begynder at tage ejerskab over følelserne kan vi faktisk begynde at bruge film og serier som en slags træning i følelsesmæssig intelligens: hvilket kunne siges at være en anden, eller tredje, grundkvalitet i meditation. Bruger vi film og serier sådan vil vi begynde at kunne mærke flere følelser i vores almindelige liv; hvilket vil berige vores almindelige, og nogle gange for kedelige og ikke-intense-nok liv. Men ligesom med nærværs- og afspændings-kvaliteterne kommer det ikke af sig selv. Og gør vi ikke noget, kan det at se (mange) film og serier også blive skadeligt for vores udviklings- processer, fordi film og serier bliver det sted, hvor vi virkelig mærker noget: nærvær, liv, spænding, afspænding, og masser af følelsesmæssigt liv. Og på den måde får vi skabt en kløft til vores almindelige, lidt for lidt intense liv.

Så basalt er der to måder hvorpå man kan udnytte potentialer fra film og serier:

1) Man kan flytte lidt af de spirituelle teknikker – fx mærke åndedrættet, og mærke følelserne og tage ejerskab over dem – ind i filmkiggeriet.

2) Man kan lave den modsatte bevægelse: Man kan forsøge at flytte de naturlige kvaliteter fra film- og serie-kiggeriet med ud i det almindelig liv. Fx – uden at det betyder at man distancerer sig negativt – at man disidentificerer sig fra noget af indholdet fra sit liv; og opfatter det som en film, man ser. Og derfor kommer til at opleve lidt af sit liv med mere nærvær, mere liv, højere intensitet, og samtidig med mere afspænding.