KREATIVITET OG SPIRITUALITET – FORSKELLE OG LIGHEDER

21. mar 2022 - Simon Vittus Jasper Hansen

Jeg har i en årrække været meget optaget af dette spørgsmål: Nemlig hvad forskellene og lighederne er mellem spiritualitet og kreativitet? På hvilke områder har det spirituelle og det kreative samme retning? Og hvornår går de hver deres vej? For at klargøre min egen position så kan jeg sige, at jeg selv er primært spirituelt orienteret; og derfor at det kreative kommer på en slags sikker andenplads. For andre er det omvendt: Her prioriterer man det kreative højest. For andre igen er de ”lige høje”. Og igen: For nogle er det kreative det samme som det spirituelle. For andre er de væsensforskellige. For nogle gælder det, at de kan åbne og få adgang til spirituelle kvaliteter gennem det kreative; for andre igen er det omvendt. Her er det de spirituelle praksis-former, som kan åbne til kreative potentialer og kvaliteter.

 

Forskelle og ligheder mellem det kreative og det spirituelle

Et af udgangspunkterne for min interesse i spørgsmålet opstod på baggrund af et samarbejde med en kreativ sjæl, som det hedder: en underviser i improvisations-teater. Vi afholdte kurset i Paris – som vi i øvrigt vil afholde igen til sommer, også i Paris – som netop handlede om at lade det kreative og det spirituelle spille mere sammen; at lade dem blive befrugtet af hinanden. Og derfor opstod en naturlig nysgerrighed på dette spørgsmål om forskelle og ligheder på det kreative og det spirituelle.

Ligheder

Fælles for de to er, at de er kilder til enorme resurser og glæder for vores menneskelige art. Hvis man derfor et øjeblik forestillede sig, at man kunne lave et destillat, en essens, en bouillonterning bestående af al den kreativitet og udfoldelse, der har eksisteret på Jorden indtil nu. Amatører, professionelle, genier. Alt. Kunstmalere, designere, musikere og sangere, kreative kokke, skulptører etc. etc. Og så kunne lave dette afkog, og putte det ned i et enkelt glas vand. Og så at man tog et lille zip af glasset. Sprængfarlig bombe, sprængfarligt vand. Det samme gælder for det spirituelle. Hvis man kunne tage al spirituel praksis: meditation, yoga, mantra og bøn, visualisering gennem alle tider etc. etc. Og nedkogte dette til en maggi-terning; og så smagte på en flig. Meget potent maggi-terning. På mange måder tror jeg, at det kreative og det spirituelle så absolut hører til de største resurser, menneskeheden har adgang til. I forlængelse af de ovennævnte forestillinger: så prøv at forestil dig en Jord, en menneskehedens historie – hvor der ikke havde fandtes hverken noget som helst kreativt eller spirituelt? Meget mørk jordklode; meget mørkt menneske. Jeg tror derfor man sikkert kan sige, at det primære de har til fælles – på et meget overordnet niveau – er, at de begge tilhører (nogle af) de største resurser tilgængelige for vores art. Herudover er det også klart, at kontakten med den ene, ofte fører til en forbedret kontakt med den anden: Altså at fordybelse af spirituel praksis, ofte fører til en større kreativitet. Og samtidigt at et kreativt liv ofte vil forøge kontakten til spirituelle kvaliteter. Hvoraf kontakten med sig selv vel er den primære og vigtigste?

Forskelle

Da vi forberedte det nævnte kursus blev det klart, at vi var interesserede i at arbejde de muligheder der er for gensidig befrugtning mellem det spirituelle og det kreative. Og derfor blev det også relevant at undersøge, om der er områder, hvor de vil hver sin vej: Hvor de altså ikke befrugter hinanden; men faktisk kan have en destruktiv effekt på hinanden. En af de største potentialer ved det kreative er, at man kan gøre alt – især hvis man anvender det i selvudviklings-sammenhænge. Man kan synge alt. Hvis man er skuespiller kan man spille alt. Er man skulptør, kan man lave skulpturer af alt. Men. Eller og: For sådan tror jeg ikke det er – i hvert fald altid –i det spirituelle. Hovedtanken i det spirituelle er netop, at vi har en kerne, en essens. Og det er det, som al spiritualitet drejer sig om at komme i bedre kontakt med. Men dette er ikke det kreatives udtalte formål: Her gælder der – i hvert fald i nogle sammenhænge – ”anything goes”. Hvilket netop er det befriende i det kreative. Under de rigtige omstændigheder kan der være lige så mange kreative resurser i det at en skraldemand synger pivfalsk til Adeles ”Hello” i badet, end der kan være i Andrea Bocelli, der synger en af de store operaer. Med andre ord: kreativitet handler om mangfoldighed. Spiritualitet handler om kontakten til essensen. Og her kan i visse situationer – med streg under kan – mangfoldighed være en afvej. Vi kan fare vild i kreativiteten. Ens essens er altid noget bestemt (i hvert fald de mest tilgængelig lag af den, siges det). Dvs. retningen mod essensen er altid en bestemt retning, og ikke en anden. Og det er netop denne ”øvelse”, der er en slags fælles grundøvelse i al spiritualitet: nemlig en lytten ind imod, hvordan kan jeg komme min kerne nærmere. Og dette spørgsmål besvares oftest af et bestemt svar. Ikke et anything goes svar. Selv når anything goes betyder noget godt.

Arketypen på en kunstner eller en kreativ, hvor det ikke er forbundet med det spirituelle er personen, som har gang i så mange kreative projekter, at kontakten indad mod ens kerne tabes.

Arketypen på den spirituelle, som ikke har nok kontakt til det kreative, er personen, som bliver tør, kedelig teoretisk, bedrevidende; for indadvendt. For blodfattig.

Gensidig befrugtning (konklusion)

Jeg er overbevist om, at den øvelse, vi har lavet foroven – altså at dechifrere hvad forskelle og ligheder er mellem det kreative og det spirituelle – bærer en slags frugt. Og jeg tænker også klart, at det største vækstpotentiale ligger i de områder, hvor den gensidige befrugtning er mulig.  Og hvis man skulle spidsformulere dette, bliver det i de to følgende to principper:

1) At lade sin spirituelle proces og praksis næres og holdes frisk og levende gennem de kreative potentialer.

2) At sørge for, at ens kreative processer holdes på sporet af den spirituelle kraft; dvs. at retningen mod essensen, kernen, opretholdes. På den måde får ens kreative processer tilført de kræfter, man kan hente indefra ens kerne.