KÆRLIGHED OG FRIHED – I PARFORHOLD OG SPIRITUEL PRAKSIS

11. jun 2022 - Simon Vittus Jasper Hansen

“Do whatever you love, and you will be free” (Isam B, Outlandish)

Kærlighed og frihed er to nøglespillere – både i vores parforhold, og i den spirituelle praksis. Kærlighed og frihed kan – ligesom andre essentielle kvaliteter – arbejde sammen og for hinanden. Men meget ofte kommer de til det modsatte: de kommer til at modarbejde hinanden. Og vi føler derfor ofte, at vi enten må vælge friheden eller kærligheden – fordi de tilsyneladende vil hver deres vej. Sådan behøver det ikke at være. Og det er bl.a. dette skrivs formål at vise veje mod mere samarbejde mellem kærlighed og frihed – en strategi man i øvrigt kan bruge i andre situationer, hvor noget tilsyneladende ser ud til at konflikte. Med det formål, at de kommer til at befrugte hinanden.

I parforhold og relationer

Det er netop i parforhold og relationer, at vi oftest mærker denne tilsyneladende konflikt mellem kærlighed og frihed. Helt konkret finder vi dette i det monogame parforhold, hvor vi frivilligt indskrænker vores frihed, fordi vi håber, at denne indskrænkning kan øge kærligheden vel sagtens.  Mange mennesker eksperimenterer da også med netop en opblødning af det traditionelle parforhold; og mange lever derfor polygamt eller polyamorøst, som de kalder det (poly: flere, amorøst: kærlighedsfuldt. Dvs. man lever kærlighedsfuldt med flere, da man har en ide om, at kærligheden har godt af at komme ud af den traditionelle indskrænkning). Men clashet mellem kærlighed og frihed findes på mange andre niveauer, end blot det helt overordnede ”monogam versus polygam”. I solar plexus og hele vores emotionelle behovsstruktur – hvilket er en af hovedmotorerne i parforhold og enhver relation – dér møder vi skismaet mellem kærlighed og frihed. Navnlig i vores forventninger til den anden. Nu har jeg gjort det sådan for den anden, nu må den anden da gøre noget for mig. Eller: Jeg har ringet eller skrevet til min partner, og jeg har ikke hørt noget i flere timer. Nu må han/hun/høn da snart handle. Med andre ord: Vi indskrænker hele tiden vores partners – og dermed vel også vores egen? – frihed ved at have bestemte forventninger til, hvad den anden skal gøre. At stoppe med at indskrænke sin partners og sin egen frihed ville i denne sammenhæng betyde, at man satte den anden fri til at gøre det, som den anden følte var rigtigt; også selvom jeg måske havde gjort dette eller hint for den anden; eller skrevet 14 sms beskeder, som ikke er besvaret. Mao. når vi indskrænker andres frihed, så indskrænker vi nok også vores egen. Og omvendt: Når vi kan sætte vores partner mere fri; så øger vi også vores egen frihed.

Og så er der rig lejlighed til at reflektere videre over, dels hvordan man selv er konstitueret ift. kærlighed og frihed (fx hvilken kvalitet, der måske synes vigtigst. Selvom de i er princippet vel er lige vigtige). Dels hvordan ens partner er. Og hvordan man dels sætter kærlighed og frihedskvaliteterne i spil i parforholdet, og dels opdage, hvor man indskrænker hinanden på en uhensigtsmæssig måde.

Kærlighed og frihed i spirituel praksis

Ligesom kærlighed og frihed er nøglespillere i alle parforhold og alt relationelt liv, således er de det også i spirituel praksis. Kærligheds-følelsen refererer til hjerte-chakraet, og friheds-følelsen refererer til krone-chakraet. Et af de skismaer man som spirituelt praktiserende kan havne i ift. kærlighed og frihed kan være skismaet mellem at være alene og praktisere, og så være sammen med mennesker i socialitet. Man kan som praktiserende i det sociale få den oplevelse, at man her kommer til at gå på kompromis med det spirituelle; med friheden. Og samtidig kan man få den følelse, at spiritualitet jo hører til sammen med mennesker. Ergo kan man også i det spirituelle havne i kattepinen mellem kærlighed og frihed.

Yin yang-symbolet som en vejviser mod forening

Et første punkt i integrationen mellem kærlighed og frihed kan være at prikke til sin forestilling om, at de er på vej to forskellige steder hen, kærligheden og friheden. Og derfor i stedet forsøgsvist at tænke dem som to grundkvaliteter, der er på vej mod akkurat samme mål. Dette skal så med tiden bakkes op af en praksis og konkrete erfaringer, ellers kommer man ikke langt med det. Helt konkret kan man gøre det, at når man mærker den ene kvalitet, fx kærlighed, så forsøger man at mærke, at kærligheden er fri. At den faktisk i sit væsen er uindskrænket. Det samme med friheden. Når den opleves, så mærk, hvor godt hjertet synes om friheden; hvor meget hjertet elsker friheden. Og lad dem derfor få plads begge to, sammen. I kombination, uden eller med mindre konflikt. Hvor begge dele er en del af samme oplevelse, samme helhed.

Helt konkret kan man billedliggøre dette med yin yang-symbolet, som viser det på skønneste vis. Yin yang-symbolet tages her som et grundsymbol på al dualitet; her i dette indslag altså (den tilsyneladende) dualitet(en) mellem kærlighed og frihed. For det er jo netop sådan, at inde i det hvide felt i yin yang-symbolet – vi lader det hvide felt symboliserer kærlighed – dér er en sort prik. Som netop symboliserer, at – i vores billede – dybt inde på kærlighedens område, dér kan vi komme i kontakt med friheden. Og omvendt: i den uindskrænkede frihed – i det sorte felt i yin yang-symbolet – dér kan vi møde kærligheden.