HVORDAN MINDFULNESS HÆNGER SAMMEN MED BÆREDYGTIGHED OG KLIMAKRISE
I nogle supermarkeder kan man både få dagligvarer og haveudstyr. Fx græsslåmaskiner, hækkeklippere etc. Mens andre supermarkeder kun tilbyder dagligvarer. Sådan er det også, næsten, med forskellige mindfulness- og spirituelle skoler. Nogle tilbyder kun mindfulness, meditation og spirituel praksis, mens andre skoler også taler om den globale krise. Et spørgsmål jeg har stillet mig selv – og som jeg tror mange andre også har tænkt på – er, hvad er sammenhængen mellem mindfulness og så det at forholde sig til den globale krise? Eller sagt på en anden måde – hvis vi går tilbage til supermarkeds-analogien – er det tilfældigt, at nogle mindfulness- og meditations-skoler forbinder mindfulness og meditation med den globale krise? Eller er der en indre nødvendighed i denne kobling?
Mindfulness og meditation
Mindfulness og meditation handler om nærvær. Men hvad er nærvær egentligt? Lige så vel som mindfulness for længst er blevet et buzz-ord, så er ordet nærvær det også. Jeg har personligt ofte glæden af at undervise folk i mindfulness-praksis, og dermed i nærvær. Ofte gør jeg det, at jeg spørger dem, jeg underviser, hvad nærvær er for dem; eller mere præcist: Hvordan de oplever nærvær? Hvad nærvær føles som? Eller hvordan de ved, de er nærværende? Hvis du ikke har spurgt dig selv om dette, kan du medtage dette spørgsmål i din næste meditation.
Et svar, som jeg fik af en kursist en dag, lød sådan her: ”Jeg ved, jeg er nærværende i min bil på vej hjem fra arbejde, når jeg har lagt mærke til det, jeg er kørt forbi”. For mig at se en meget præcis måde at beskrive, hvad nærvær er. En anden formulering, som jeg også synes er præcis er: Nærvær er det at have opmærksomheden i den konkrete situation, som man faktisk befinder sig – og dvs. ikke (ret meget) opmærksomhed på tanker om fremtid og fortid.
Men hvad har det at gøre med den globale krise at gøre? Svaret er enkelt: Hvis og når vi er nærværende i denne moderne verden, så kan vi ikke ret længe af gangen undgå at mærke, at noget er galt. Hvis vi er nærværende overfor vores kolleger, så må vi fra tid til anden opdage og lægge mærke til, at de er stressede, og at man selv er det. Når vi gør brug af nyhedsstrømmen i fx TV-aviser, nyheder på nettet etc., så kan vi ikke undgå at mærke en krise. Hvis vi virkeligt bliver nærværende i vores måde at forbruge på – fx at hver dansker dagligt bruger ca. 104 liter rent vand, mens 3,5 milliard mennesker ikke har adgang til rent drikkevand; eller at hver dansker gennemsnitligt bruger flere tusinde kroner mad om måneden, samtidigt med, at der i verden dør 5 børn af sult I SEKUNDET – ja, så igen er det svært ikke at konstatere, at der er en global krise. Med andre ord, jo mere vi skruer nærværet til eller på, jo mere uundgåeligt bliver det at lægge mærke til, at der er en krise.
Det der er forskelligt, når vi moderne mennesker praktiserer mindfulness, til forskel for mennesker, der har praktiseret mindfulness eller meditation fx i 1700-taller er bl.a., at man godt dengang i 1700-tallet kunne slå sit nærvær til, uden at konstatere, at der fandtes en global krise.
Så pointen er følgende: Jeg tror personligt ikke på, at man i dag kan praktisere mindfulness eller andre nærværs-fremmende praksis-former uden at forholde sig til den globale krise. Hvis man er uenig, vil jeg stille modspørgsmålet: Hvis man har en nærværs-praksis, og mener det er fuldt foreneligt at praktisere dette, uden at forholde sig til den globale krise, ja så bliver spørgsmålet da: Hvilken verden bliver du da mere nærværende i? Afslutningsvist vil jeg sige, at jeg tror, at os der praktiserer mindfulness, nærvær etc. gør enormt klogt i at forstå, at måske en af de vigtigste effekter af den globale mindfulness-bølge netop er, at den kan give et lille men essentielt bidrag til at løse den globale krise.
