MINDFULNESS HANDLER IKKE OM AT LØSE PROBLEMER

Denne artikel er skrevet fordi, jeg tror på, at mange mennesker kan få mere ud af deres mindfulness og meditation ved at forstå tydeligere, hvad det handler om, og dermed øge chancerne for, at man kan praktisere mere korrekt, hvilket i sidste ende har den konsekvens, at man får mere ud af sin praksis.

MINDFULNESS HAR BREDT SIG SOM EN STEPPEBRAND, MEN…

Vi skal ikke meget mere end 50-60 år tilbage i den vestlige historie, før der stort set var 0, bogstaveligt talt 0, mennesker, der vidste hvad mindfulness og meditation var (undtagelserne gjaldt mennesker i klostre og andre meget få, der beskæftigede sig med meditation). I dag kan vi ikke finde en institution i Danmark, hvor mindfulness ikke bruges eller har været brugt. Det gælder i børnehaver, folkeskoler, gymnasier, universiteter, hospitaler, i politiet, i militæret, og det gælder mange, mange virksomheder i det private erhvervsliv. Og det er kulturhistorisk interessant, at det har spredt sig sådan. Og det betyder også, at man har fået nye og bedre redskaber til at håndtere globale lidelser som stress og depression. Og derudover betyder det, at et betragteligt milliontal i den vestlige verden har fået erfaringer og indsigter, som er med til at løfte det generelle bevidsthedsniveau. Men, og der er et men.

MINDFULNESS OG EINSTEIN

Det måske mest berømte citat fra Einstein siger: ”Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som skabte dem.” Og grunden til, at citatet er relevant for denne artikel er selvfølgelig, at vi meget ofte kommer til at gøre netop det, Einstein fortæller os, vi ikke kan. Det gælder både i personlig og organisatorisk udvikling, men også når vi praktiserer mindfulness. I sig selv handler mindfulness ikke om at løse problemer. I hvert fald ikke sådan som vi normalt forstår det at løse problemer.  Og problemet er netop, at vi ofte kommer til at bruge og praktiserer – og måske mest af alt forholde os til – mindfulness som var det et problem-løsningsværktøj. Fx afspejlet i forestillinger som ”Nu skal jeg lige meditere lidt, så jeg kan få det lidt bedre eller blive lidt bedre.” Eller. ”Hvis jeg mediterer mere eller nok, kan det være at…” Bag begge forestillinger ligger der ideer om, at mindfulness skal løse problemer.

MINDFULNESS SKABER FAKTISKE FORANDRINGER

Nogle mennesker kunne på baggrund af ovenstående forledes til a tro, at mindfulness så slet ikke handler om noget; eller at det slet ikke skaber nogle forandringer. Og dette er totalt forkert. For det første har vi nu ca. 30.000 videnskabelige artikler, der entydigt dokumenterer effekterne af mindfulness på en lang, lang række områder. Dette tæller alt fra signifikante reduktioner af stress og depression, til mere trivsel for enlige mødre i flygtningelejre, til forbedrede performance i det private erhvervsliv og hos topatleter. Så mindfulness handler i høj grad om noget. Og mindfulness skaber i allerhøjeste grad en masse positive virkninger, som er entydigt videnskabeligt dokumenteret. Men det sker ud fra et andet mindset, end det almindelige mindset: Det mindset, der har været med til at skabe problemerne i første instans. Hjerneforskerne har fortalt os, at den menneskelige hjerne tog sit evolutionære udspring for ca. 400 millioner år siden, da reptilernes hjerne begyndte at dannes (heraf navnet ”reptilhjernen” eller ”krybdyrhjernen”). Og meget ofte sker der det, at vi forsøger at løse vore problemer med vores reptilhjerner. Med andre ord: Vi gør i dén grad, det som Eisnstein siger, vi ikke kan: Vi forsøger at løse et problem ud fra den tankegang – eller den del af hjernen, kunne man tilføje – som har skabt problemet.

HVAD ER MINDFULNESS SÅ?

I stedet for at bruge en masse billedsprog, eller andet poesi til at beskrive, hvad mindfulness er, så lad os se på selve praksissen, altså det, man faktisk gør. Det kan gøres med fire ord: Man fokuserer på åndedrættet. I virkeligheden er der ikke mere til det. Der er ikke andet, som man også skal gøre. Mindfulness består af denne teknik. Og ja! Det er enormt ejendommeligt, at den teknik har evnen til at forårsage alle de utroligt mange og forskelligartede effekter, som videnskaben har dokumenteret entydigt. Men det har det.[1]

Hvis vi igen skulle formulere, hvad mindfulness så er set i lyset af moderne hjerneforskning og Einsteins citat, kan vi sige følgende:

• Mindfulness er en praksis, der flytter opmærksomheden hen til et sted, der hverken laver eller løser problemer.

• Mindfulness er en praksis, der flytter opmærksomheden til nuet, det nuværende øjeblik. Og dér er ingen problemer.

En afsluttende bemærkning måtte være. Mindfulness er langt fra den eneste meditations-form. Der findes 1000-vis. Og mange af disse praksisser arbejder rent faktisk med at løse problemer; konkrete problemer. Dette gælder healings-meditationer, der arbejder terapeutisk og selvudviklingsmæssigt, og meget energi-arbejde, og meget andet. Så der er intet galt med at bruge værktøjer og lave forandringer. Men pointen er, at hvis vi benytter mindfulness til dette, så får vi ikke de frugter, som mindfulness faktisk kan give. Man kan derfor også sige, at det kræver indsigt og erfaring at vælge, hvornår man bruger hvad: Hvornår er det bedst givet ud at arbejde med mindfulness, og dermed afstå fra muligheden for at intervenere direkte i et problem eller en udfordring, man har. Og hvornår er det bedst givet ud, at man benytter et problemløsende værktøj, som fx terapi, healing, organisatorisk udvikling eller noget fjerde.

[1] Man skal hertil huske, at den moderne mindfulness-undervisning, fx som den findes i MBSR-systemet og mange andre steder foregår i kombination med flere andre praksisformer: bl.a. yoga og mere moderne udviklede selvudviklings-teknikker. Noget meget ensartet har gjort sig gældende i de gamle traditioner, hvor man har benyttet mindfulness. Buddhismen fx Her har man haft et væld af praksisformer, hvoraf det fælles for mange af dem er, at de netop løser konkrete problemer, eller arbejder med konkrete, ønskede forandringer. Mindfulness har altså meget langt fra været den eneste praksisform, de har benyttet i de gamle traditioner.