4-DAGES NYTÅRS RETREAT
D. 29/12-1/1
VELKOMMEN
Vi vil på retreatet benytte nytåret som en lejlighed til fordybelse og fællesskab. Og der vil også blive plads til fejring af selve nytårsaften (se program nedenstående). Nytåret er en god lejlighed til at se tilbage og afklare året, der er gået. Og samtidig se frem mod det år, der venter forude. Herudover vil vi fejre selve nytåret, dvs. d. 31. december, med nytårs-middag og et lille ritual/praksis-sekvens, som løber frem mod midnat. Herudover vil vi arbejde med den ramme og det formål, som altid udgøres af et retreat: Nemlig at få mere kontakt til sin kerne, og de resurser, der ligger dér.
FORSKELLIGE YOGA-STILARTER OG BEVÆGELSESFORMER
Vores primære fysiske praksis er den klassiske hatha yoga. Og den hatha yoga, vi anvender har ekstra fokus på 2 områder: 1) Dels at få gang i et mere vitalt og dybt åndedræt. 2) Dels at udføre øvelserne med mere korrekthed. Dvs. vi anvender en såkaldt holdningsbaseret hatha yoga. Formålet med det holdningsbaserede er dels at få mere ud af yogaen på et fysiologisk plan, da mange af kroppens dårlige vaner afbrydes og erstattes af mere hensigtsmæssige vaner. Dels er formålet at øge den generelle kropsbevidsthed. Men for at kroppen skal inspireres fra så mange vinkler som muligt, inddrager vi en del andre bevægelses-former: Bl.a. vinyasa/flow yoga, som tilsigter kvaliteter af flow og vitalitet. Yin yoga medtager vi, da det således bliver muligt at komme endnu længere ind i kroppen via de lange og dybe stræk, som laves liggende med musklerne afspændte. Qi gong/thai chi benytter vi for at træne meditation i bevægelse; dvs. den meditative indstilling søges bibeholdt i bevægelserne. Bevægelserne i qi gong laves langsomt. Dans og fri bevægelse bruger vi, så kroppen kan bevæge sig kreativt og ”ude af form”. Endeligt benytter vi også øvelser fra pilates, for at få trænet områder i kroppen, som ellers ikke berøres af de øvrige praksis-former. Pilates-øvelserne sørger således for at hele kroppen – og dét er essentielt – bliver trænet samt at styrke- og power-elementet kommer endnu mere med.
MINDFULNESS, MEDITATION, AFSPÆNDING
Den meditative praksis på dette retreat har tre hjørnesten. 1) Basal mindfulness. Mindfulness er en træning i at være til stede nu og her. Og at møde alt med accept. Denne praksis vil vi benytte igen og igen. Kodeordene er nærvær og afspænding. Dvs. vi vil arbejde med at træne vores evne til nærvær; men på en afspændt måde. Afspændingen er det andet kodeord i mindfulness-praksis. Vi kommer også til at beskæftige os med den basale teori og viden om mindfulness-praksis. 2) Den anden hjørnesten i det meditative kommer fra den grundmodel, Jes Bertelsen har anvist for meditativ praksis, kaldet femkanten. Dette er en model, som påpeger, at for at vores meditation skal blive så gunstig og balanceret som muligt, bør den indeholde brug af følgende fem indgangs-veje: Kroppen, åndedrættet, hjertet, bevidstheden og det kreative. Den tredje hjørnesten består af energiarbejde, som indbefatter arbejde med chakraerne og hele kroppens energisystem. Energikrops-arbejdet er et meget anvendeligt system – også for helt nybegyndere. Det kræves derfor ingen forudgående kendskab til hverken chakraer eller healing. Når vi øger kontakten til energisystemet, øger vi samtidigt kontakten indadtil; mod vores kerne essensen. Derudover er der en stor og dyb afspænding i energiarbejde.
PROGRAM
TORSDAG
10-11:30 Ankomst (Det er som regel muligt at ankomme dagen inden. Dette aftales direkte med retreat-stedet)
12:00 Frokost
13-18 Undervisning og praksis
19:00 Aftensmad
20-20:30/21:00 Undervisning og praksis
FREDAG
7:30-9:00 Morgenpraksis
9:15 Morgenmad
11-13 Undervisning og praksis
14 Frokost
PAUSE
16-18 Undervisning og praksis
19 Aftensmad
20:00-20:30 Aftenundervisning
LØRDAG, NYTÅRS AFTEN
7:30-9:00 Morgenpraksis
9:15 Morgenmad
11-13 Undervisning og praksis
14 Frokost
PAUSE
16-17:30 Undervisning og praksis
18 Nytårsmiddag med mulighed for dronningens nytårstale (Man bliver så længe man vil til middagen, hvorefter vi mødes 22:30)
22:30-00:30 Undervisning med lille nytårs ritual/praksis-sekvens, champagne m/u alkohol, meditation og dans
SØNDAG
8:30-10:00 Morgenpraksis
10:15 Morgenmad
11:30-14 Undervisning og praksis
SAMSØ RETREAT, HVOR RETREATET AFHOLDES
Ejendommen blev istandsat i efteråret 2017, og er nu en tolænget gård, fantastisk indrettet med en hel særlig stemning og ro. Overnatning i skønne og lyse værelser i forskellige størrelser, med bad og toilet tilknyttet. Alle værelser ligger i stueetage med udsigt til have, skov og smuk natur. På første sal er der indrettet en elegant yoga- og meditationssal med lyse trægulve, synlige bjælker, udsigt til skoven. Her er der plads til bare at være, summe og boble i det tilhørende loungeområde. Det smukke hus ligger omgivet af den dejligste gamle have med æbletræer, valnøddetræer, morbær, hasselnød, ægte kastanie mv. og masser af fine og forskellige haverum. Hele stedet summer af stilhed og ro, som du og dine gæster kan lade jer synke ind i. Fra Ørnslund fører vejen ind igennem skoven helt ud til Samsøs sydkyst, med smuk og fredfyldt sandstrand med udsigt til Fyn på en klar dag. Skoven har en helt særlig ro og energi, som du får rig mulighed for at mærke og sanse, når du besøger Samsø.
PRIS OG VÆRELSES-TYPER
4400 kr. Alle værelser er to-personers-værelser med adskilte senge. Værelserne er store og rummelige. Man vil dele værelse med en person af samme køn. Ønsker man at deltage udelukkende ved enkeltværelse, er man velkommen til selv at finde et eksternt logi, fx via Airbnb, hvor man kan overnatte. Prisen for denne mulighed er 2600 kr. plus forplejning. Denne mulighed har vi anvendt på retreats flere gange, med stor tilfredshed. Der vil i alt være maks. 6 pladser med eksternt logi. Man opholder sig og spiser sammen med resten af gruppen, og er så meget man vil på Samsø Retreat.
Studierabat: Der er 20 % procent rabat på alle retreats, og alle overnatningsmuligheder ved fremvisning af gyldigt studie-kort.
Prisen inkluderer foruden undervisningen følgende: Logi, frugt, snacks, kaffe og the samt sengelinned og håndklæder. Måltiderne er eksklusiv prisen. Prisen for alle måltider er kr. 800, som betales sammen med kursusafgiften.
AFLYSNING
Hvis retreatet må aflyses pga. corona, oprettes der et erstatnings-kursus i løbet af 2023; så snart muligheden byder sig. Dato for erstatnings-kurset udmeldes snarestt til alle deltagere.
TILMELDING OG BETALING
Ved tilmelding skriver du en mail til simonvjh@gmail.com. Hvis du får tilsagn om, at der er flere pladser, skal betalingen foretages i én eller to rater. Betaler du i to rater, indbetaler du med det samme 1500 kr. i depositum. Restbetalingen skal foretages senest 14 dage inden retreat-start. Betaler du i én rate, overfører du det samlede beløb ved tilmelding. Reg. nr.: 8401 Konto: 1280256 (Merkur Bank). Husk at skrive dit fornavn og “retreat” ved overførslen (fx ”Hanne retreat”). Du kan også betale via MobilePay til 24923453 (Simon Vittus Jasper Hansen). NB: Husk at påregne prisen for måltiderne, når du indbetaler.
KONTAKT OG YDERLIGERE INFO
HER FINDER DU UDDYBENDE INFO OM MIG OG HVILKE LÆRINGS-MILJØER, JEG HAR MIN VIDEN FRA
MIN BLOG PÅ LIVSSTILS-PORTALEN LEVLYKKELIGT.DK