Stress

Ingen ved formodentlig præcist, hvad stress er – og omvendt har vi masser videnskabelige forklaringsmodeller og teorier om stress. Nogle mennesker døjer med stress i årevis, mens andre er så hårdt ramt, at man aldrig kan kureres helt for symptomerne, hvilket bl.a. skyldes at stress-tilstanden har været så voldsom og langvarig, at der er sket varige skader i hjernen. Andre igen mærker stress helt overfladisk – i minutter, dage eller uger, for så atter at vende tilbage til deres almindelige tilstand. Hvad vi dog helt sikkert ved om stress er, at:

  • Hver dag mærker 430.000 danskere ”alvorlige symptomer på stress” (ifølge Stressforeningen), og
  • At Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anslår i en rapport, at omkring år 2020, så bliver – for første gang i verdenshistorien! – psykiske lidelser, hvilket inkluderer stress, den dyreste post i de vestlige sundheds-væsener. Dyrere end kræft! Dyrere end overvægt! Dyrere end alle andre sygdomme og lidelser!
  • Med andre ord ved vi, at en investering mod stress er en ganske god og fornuftig investering.

En ny og anderledes forståelse af stress!

Som sagt er der flere forskellige måder at se stress på. Nogle ser stress udelukkende som et fysisk fænomen, en sygdom. Andre igen ser stress som primært et samfundsmæssigt problem – noget, der findes i vores samfund og kultur. Den måde, man anskuer stress på, er selvsagt meget bestemmende for, hvordan man kurerer, håndterer og agerer præventivt i forhold til stress. Derfor betyder ens syn på stress ekstremt meget for den behandling, man vil modtage. Min erfaring som psykoterapeut er – og det er mange enige i – at stress også bør anskues ud fra en følelsesmæssig vinkel. Ikke udelukkende, men også.

Årsagen er bl.a., at når man begynder at arbejde med mennesker, der har stress, så viser det sig (næsten) altid, at der under stress-tilstanden findes forskellige almindelige besværlige følelser som afmagt, at føle sig presset, sorg, svigt, angst, depression, vrede eller noget femte. Erfaringen er også, at for rigtigt mange mennesker, er det nødvendigt at få arbejdet med den følelsesmæssige side også – eller tager helings-processen meget længere. Eller det er simpelthen slet ikke muligt at vende tilbage til sin vante tilstand, hvis ikke følelserne bearbejdes. Det er ikke nok for mange mennesker at holde sengen i dage, uger eller måneder. Det hjælper ikke på følelserne. Desuden kan det psykoterapeutiske arbejde omkring besværlige følelser hjælpe én til at lave konkrete forandringer i livet, der kan være med til at sikre, at stressen ikke kommer tilbage, når man er blevet rask.

Behandling af stress med psykoterapi

Som nævnt vil et samarbejde med mig omkr. stress inkludere psykoterapeutisk arbejde omkring de følelser, der findes sammen med den almindelige stressstilstand. Jeg hører ofte om, at mennesker i deres konkrete situationer ikke besidder de resurser, det kræves for at slippe af med stress-tilstande. Denne sandsynlighed øges, når den psykoterapeutiske samtale anvendes. Fordi det psykoterapeutiske samarbejde netop besidder nogle resurser, som man som stress-ramt kan have inderligt brug for. Fx en fuld forståelse og accept af stress-tilstanden. Samt de nødvendige professionelle kompetencer til at hjælpe en ud af stress-tilstanden.

Behandling af stress med mindfulness

Psykoterapi er dog ikke det eneste værktøj, jeg anvender i arbejdet mod stress. Et andet meget virkningsfuldt værktøj er mindfulness. Det er også muligt at kombinere disse to redskaber – mindfulness og psykoterapi. Vil man lære at anvende mindfulness kan det ske på to måder:

  • I individuelle samtaler, eller i
  • Gruppeforløb omhandlende mindfulness

Jeg er uddannet i det mindfulness-system, der kaldes MBSR – Mindfulness Based Stress Reduction – hvilket man deltager i på 8-ugers kurser. Bestående af undervisning én gang ugentligt á 2,5 timer i de 8 uger samt en fordybelsesdag fra kl. 10-17 (se mere på simonvjhansen.dk).

Andre elementer i stressbehandling

Fordi stress er et omfattende fænomen er det nødvendigt at ty til flere behandlingsformer – foruden psykoterapi og mindfulness. Det kan – og er det for langt de fleste – nødvendigt også at inddrage kroppen, på den måde, man kan det. Endelig kan healing tages i brug – da healings-behandlinger kan hjælpe mennesker med at komme i en dybdeafspændt tilstand og skabe ro på måder, som ellers er svært tilgængelige.).